Fripladstilskud
Der kan søges om fripladstilskud til betaling af skolepenge og fripladstilskud til SFO-betaling. Der søges om tilskud for et skoleår ad gangen. Ansøgningsskemaet fås ved henvendelse til skolens kontor.
Ansøgninger skal være afleveret på skoles kontoret senest med udgangen af august. Det er ikke muligt at ansøge om tilskud efter tidsfristen. Omkring december er samtlige ansøgninger behandlet, hvorpå friskolen får skriftlig besked om, hvilke elever der er bevilliget tilskud til.
Tilskuddet udbetales efterfølgende ved, at det tildelte beløb modregnes de resterende måneders opkrævninger af skole- eller SFO-betaling. Man skal derfor være opmærksom på, at man betaler fuld pris, ind til tilskuddet er bevilliget omkring januar måned. Der ydes aldrig fuld dækning i tilskud.