21 sep Børnehavemøde d. 18/9-2024 fra 16 til 17
Posted at 09:59h
in Referater
Børnehavemøde d. 18/9-2024 fra 16 til 17
Til stede: Cathriona, Lotte, Christian, Jonas og Mandy
Referent og ordstyrer: Cathriona
- Hvad vil vi? Og hvilke rammer vil vi arbejde med? Hvordan skal samarbejdet være?
- Vi prøver lidt forskellige ting.
- Lotte og forældrene er enige om, at børnehaven følger rammerne i årskalenderen fra skolen. Det betyder at fx klippe-klisterdag, motionsdag, fastelavn mv. følges ad. Skolen og børnehaven skal ”summe af det samme”.
- Børnehavens personale er ligeledes med i personalearrangementer (pædagogiske dage) sammen med skole-personalet.
- Det fungerer godt, at de store elever fra skolen besøger børnehaven.
- Hvordan vil vi?
- Der skal udarbejdes nogle få ændringer/tilføjelser som passer til børnehaven i skolens eksisterende politikker. Alle bedes kigge de eksisterende igennem til næste gang, og Christian vil komme med forslag til ændringer/tilføjelser.
- Christian vil gerne tage med til de store bestyrelsesmøder fremadrettet, så han får indsigt i, hvordan skolebestyrelsen kører, og så børnehavens perspektiv kan blive repræsenteret.
-
- Der mangler plastiklister bag døre, så børnene ikke får fingrene i klemme. De skal indkøbes. Mandy vil tage billede i Eventyrhuset, så vi forhåbentlig kan finde de helt rigtige.
- Ferier; En enkelt familie har behov for pasning i uge 42. Vi taler om mulighederne for at skabe de bedste rammer for børn og personaler i børnehaven.
- Der er umiddelbart mest stemning for, at SFO-børn også tilbydes pasning i børnehaven for et lille beløb, så der er lidt flere børn i børnehaven i ferieperioder. Lotte har talt med Sus og Lene om muligheden for, at de tre tilsammen kan varetage ferieperioderne, og Lotte fortæller, at de umiddelbart har været positivt stemt. Dette tages op på bestyrelsesmødet efter dette møde.