SFO og Klub

SFO & Klub

Personale
SFO & Klub-leder Susanne Sønder Andersen

Pædagog Lene Dørup Olsen

Pædagog Helle Sørensen

Pædagog Jørn Petersen

 

Kontakt SFO & Klub i åbningstiden på

Tlf.: 24 82 50 89

SFO & Klub

Åbningstider
Mandag til fredag 06:15 til 8:00 og fra 13:15 til 16:30 – fredag dog kun til 16:00

 

Ferier samt lukkedage

Se under ferieplan

 

Takster

Se under takster

I Friskolen på Røsnæs SFO lægger vi vægt på at lære børnene at agere og navigere i sociale aktiviteter og fællesskaber. Det er vigtigt for os, at børnene føler sig set, hørt og accepteret for de individer, de er.

 

I vores SFO tilbringer vi meget af tiden udenfor, hele året. Her er der mulighed for fri leg på vores dejlige naturlegeplads, der bliver spillet bold på multibanen og vores mooncars bliver flittigt brugt. Vi tilrettelægger også en række planlagte aktiviteter og oplevelser afhængig af årstid og højtider.

Det kan blandt andet være, hvor vi:

  • laver bål, snitter, arbejder med træ og laver mad på bål.
  • laver små haver/bede, kapillærkasser med tomater og krukker med blomster og krydderurter.
  • tager på ture i lokalområdet og plukker årstidens spiselige bær og frugter.
  • bruger vores lille skov bag skolen til at lege og bygge huler i.

Vi forventer, at børnene er en del af fællesskabet, både med praktiske opgaver og ved sociale relationer. Alle har et ansvar for at få fællesskabet til at fungere. Alt foregår i en god tone- guidet af tydelige anerkendende voksne, så børnene føler sig trygge.

 

Bussen holder lige udenfor døren, så børnene kan gå til busstoppestedet uden at skulle over vejen. Vi lærer børnene rutinen at gå til bussen. Når de selv kan det, sørger vi for at fortælle dem, når det er tid.

MiniRøs

 

Plakat MINIRØS 

 

MiniRøs et tilbud om førskole-forløb fra 1. maj måned og frem til skolestart. Dette er en del af børnehaven, hvor man også indskrives. Der er mere info om dette under fanen: Børnehave og MiniRøs.

 

Med i MiniRøs-forløbet er også vores pædagogiske personale fra SFOen: SFO-leder Susanne Sønder Andersen og pædagog Lene Dørup Olsen.

Klubben på Friskolen på Røsnæs. Røsnæsvej 304, 4400 Kalundborg. Tlf: 24 82 50 89

Sæson: 2023-2024

Klubben på Friskolen på Røsnæs er et tilbud til de børn og unge, som ønsker at være med til at skabe en god klubrammer med henblik på, at udvikle egne sociale kompetencer og skabe gode relationer. Klubben er for alle fra 4. til 9. klasse.

Klubben er en del af Friskolen, som ligger i et naturskønt område, som vi ofte benytter, og klubben tilbyder en bred vifte af aktiviteter, som de unge selv kan vælge imellem og være med til at udvikle:

  • Vi råder over hele skolen og kan igangsætte alle mulige værkstedsaktiviteter.  
  • I samarbejde med SFO laver vi kreative muligheder for de unge som ønsker dette, ellers har vi vores eget hyggelige klublokale med store sofaer!
  • Vi spiller spil – både digitale og brætspil – vi læser i bøger og blade, og der snakkes og høres (højt!) musik. 
  • Vi råder over både billard og bordtennis plus en masse udendørsaktiviteter. 
  • Cirka en gang om måneden har vi klubaften. 

For at inddrage og inspireres hele vejen rundt om bordet, så holder vi et klubmøde hver mandag med the og kage, og sekretærrollen går på skift blandt børnene. På mødet laver vi en plan for det, der skal ske i den næste uge. Når vi har aftalt indholdet for den kommende uge, hænger vi det op på døren til klubben. 

Når vi har fastlagt tema for vores klubaftener, sender vi besked ud via intranet. 

Klubaften vil blive afholdt på disse datoer: 

  • 08-09-23. Fredag overnatning i klubben 
  • 26-10-23. 
  • 30-11-23. 
  • 15-12-23.  Fredag Julefest 
  • 31-01-24.  Lan 
  • 28-02-24. 
  • 21-03-24. 
  • 30-04-24. 
  • 31-05-24.  Sommerfest

Vel mødt, venlig hilsen Jørn fra klubben