Bestyrelsesmøde 4. december 2017

Bestyrelsesmøde 4. december 2017

Referat skolebestyrelsesmøde for Friskolen på Røsnæs d. 4 Dec 2017 – kl. 17-21

Til stede: Karin, Lene, Allan, Jaqueline, Trine, Maria, Ole, Mette, Tonny, Christina, Ane

Fraværende: Morten

Ordstyrer: Christina

1. Godkendelse af dagsorden
Denne godkendes.

2. Køb af bygninger v/ Karin
Det glæder os, at kommunen og har accepteret vores bud til køb af bygningerne. Vi overtager dem d. 1 August 2018.

3. Status fra Støtteforeningen v/ Ane
Ane fra bestyrelsen i støtteforeningen er til stede og informerer om, hvor langt de er nået.

Vi arbejder hen imod, at vi kan lægge begge vores møder, skolebestyrelsen og støtteforeningens bestyrelse, på samme dag, så vi kan holde hinanden opdateret og opretholde den fælles røde tråd.

På næste møde d. 9 Januar 2018 kl. 17-21, skal vi starter vi på at udarbejde en proces for en vedligeholdelsesplan for både udendørs- og indendørsarealer.

4. Forsikringer v/v Tonny og Mette
Tonny og Mette har indhentet tilbud fra to forsikringsselskaber, som drøftes.

5. Elevtal v/ Karin
Der er 88 elever, der kan starte på Friskolen i sommeren 2018.

6. Personaleansøgninger & kontrakter v/ Karin
Der er en proces igang med at udarbejde kontrakter med det personale på Røsnæs Skole som har interesse i at arbejde på Friskolen.
På nuværende tidspunkt har Røsnæs Skole lagt en jobannonce op på Kalundborg kommunes hjemmeside til en lærer med start hurtigst muligt. Friskolen har ligeledes udarbejdet en jobannonce på samme stilling, som er lagt op på vores hjemmeside samt facebookprofil. Derudover vil vi annoncere på endnu en lærer med start hurtigst muligt. Der besluttes, at vi lægger de to jobannoncer op på skolejobs.dk

7. Indbydelses til 0. Klasse v/ Karin
Vi indbyder den kommende 0 klasse til et fælles forældremøde.

8. Forretningsorden v/ Karin
Ole arbejder videre med en forretningsorden for Friskolen.

9.Tilskud til skolepenge v/ ole
Forældre og Friskolen kan gå ind på Fordelingssekretariatet under friplads, fordelingsnøgle, for at se om man kan søge om tilskud eller friplads til friskolen. Dermed kan det være muligt at søge om tilskud/friplads til at gå på friskolen.

10. Mailsvar efter orienteringsmødet 2. November v/ Karin
Vi arbejder på at revidere teksten, man får retur på mail, når man tilmelder et barn.