Bestyrelsesmøde, Friskolen på Røsnæs, 23. februar 2022

Bestyrelsesmøde, Friskolen på Røsnæs, 23. februar 2022

Bestyrelsesmøde, Friskolen På Røsnæs, 23. februar 2022

 

Til stede: Cathriona, Maria S, Anders, Nina, Katrine, Jonas og Ole

Fraværende: Tonny, Nanna, Mads, Maria N

Eftersom Jonas er ansat som skoleleder, afgår Anders som bestyrelsesformand og  Cathriona tiltræder posten igen.

Dagsorden/referat

  1. Velkomst til Jonas og præsentation af bestyrelsen v/Cathriona: Jonas præsentere sig for bestyrelsen. Han fortæller, at han kender Røsnæs fra hans barndom, hvor hans morfar har været præst i Røsnæs Kirke. Han bor nu ved Tissø. Han har erfaring fra lilleskoler og privatskole i København. Senest har han været skoleleder på en lille folkeskole i Holbæk. Han fortæller, at hans skolesyn matcher Friskolen På Røsnæs. Bestyrelsen præsenterer sig for Jonas.
  1. Underskrivning af referater v/ Maria: Referat godkendes og underskrives.
  1. Nyt fra skolen og SFO v/ Jonas, Ole og Cathriona:
  • Jonas har været på skolen i nogle uger. Han starter med at informere om skole og SFO.
  • Jonas har en fornemmelse, at det går godt. Der er god stemning og gode rytmer på skolen.
  • Der arbejdes på afgangsprøver, hvor der er lavet et lille udvalg til planlægning. Det er med Ole, Stinna, Ruth og Jonas.
  • Peter Abildgaard laver tilsyn på skolen i Marts. Afrapportering foregår via skriftligt redegørelse til forældre og bestyrelse, da han ikke kan deltage i generalforsamlingen.
  • Ole fortæller, at han både oplever glade børn og personale. Alle er glade for at komme på arbejde. Han informere om skolens kommende naturfagslokale.
  • Skolens naturfaglokale vil være klar inden sommerferien. Ole og Jonas laver en liste over ønsker til lokalet, så de er indkøbt, når lokalet kan bruges.
  1. Skolens strukturer – små årgange v/ Jonas: Jonas er i gang med at kigge på strukturen i skolen: Vi må forvente, at der er en mellemperiode på nogle år, hvor der vil små årgange på mange skoler. Dette er han og lærerne i gang med at forberede sig på. Det handler om en samlet indskoling med særlig pædagogik/didaktik/fagkombination, således, at der er trygt for nye forældre og børn at starte på skolen. Frem mod sommerferien vil Jonas og personalet arbejde med dette og komme med et oplæg for bestyrelsen. Samtidig er der også overvejelser omkring mellemtrinnet, hvor 4 og 5 klasse er slået sammen. MiniRøs forløbet fastholdes og der vil blive indkaldt til infomøde. Cathriona, Nina og Maria laver information.
  2. Planlægning af fælles lejrskole d. 28./29. april 2022 v/ Jonas: Der er planlagt lejrskole i Havnsø, hvor skolen har lejet sig ind. Der vil være behov for forældrekørsel. Personalet er allerede i gang med at lave et oplæg til det, således at der kommer en udmelding til forældrene. Selvet indholdet for dagene er under udarbejdelse ift. aktiviteter, madlavning mm.
  3. Ansøgning om tilskud til lejrskole: Det lader sig desværre ikke gøre at søge om dette.
  4. Generalforsamling – invitation og frister v/ Jonas og Cathriona: Der er generalforsamling i arbejdsweekenden d. 23.-24. april. Selve generalforsamlingen er d. 23. april kl. 14. Invitationen skal sendes ud senest 3 uger før. Der er flere ting, der skal være på plads, Invitation, Hvem er på valg, dirigent mv. Dette planlægges på næste bestyrelsesmøde.
  5. Fonde v/ Katrine: Katrine har ansøgt 75.000 kr. i sparekassen til naturfag lokalet. Ansøgningen er sendt og der er svar slut marts 2022. Derudover er der kommet nogle private donationer. Lokalet vil være klar inden sommerferien. Katrine har skabt kontakt til en, der kan lave en energiberegning på skolen, i forhold hvad der er mest rentabelt for os. Vi skal finde fonde at søge  til blandt andet vinduer og taget.
  6. Forsikringsgennemgang – hvornår havde vi det sidst? v/ Katrine: Der har været forsikringsgennemgang i 2021. Vi behøver derfor ikke dette de næste par år.
  7. Sikring af nedlukning af skolen ifm. ferier mm v/ Katrine: Jonas vil lave en tjekliste sammen med personalet, rengøringsdamen og pedellen.
  8. Søskendemoderation i forbindelse med plejebørn på skolen v/ Cathriona: Bestyrelsen drøftes igen, hvorvidt der skal gives søskendemoderation i forbindelse med plejebørn. Der besluttes enstemmigt, at hvis man har samme adresse, uanset om man har plejebørn eller biologiske børn, skal der gives søskendemoderation. Der tilføjes, at der kan foretages en individuelt vurdering. Dette bliver tilføjet på hjemmesiden.
  9. Marketingstrategi – hvordan forholder vi os fremadrettet? v/ Maria: Lige nu lægger vi vægt på Invitation til informationsaften til MiniRøs d. 23. marts kl. 17. Dette arbejdes der på, og invitation og information vil komme på Facebook og hjemmesiden. Det er vigtigt, at vi løbende viser, hvad der sker i hverdagen på skolen, at vi giver rum for den gode fortælling.
  10. Støtteforeningen v/Nina: Nina fortæller om, hvilke tanker og planer, støtteforeningen har. Det drejer sig om følgende: Børnenes dag – dette er blevet en tradition og skal planlægges til slut august. Banko – er der i gang med at blive arrangeret. Overskuddet går til skolen. Filmklub som fælles arrangement, på de forskellige trin. Udgiften til licesen vil støtteforeningen stå for. Bestyrelsen godkender, at Nina arbejder videre med ovenstående.
  11. Gennemgang af hjemmesiden: Jonas og Mette vil gerne gennemgå hjemmesiden ift opdatering og formulering. Dette godkendes.
  12. Eventuelt: Friskolerne på besøg d. 9/3 kl. 10 2022. Næstformanden i Friskoleforeningen kommer og besøger skolen d. 9. marts kl. 10. Jonas og Katrine deltager. Tiltrædelsesreception Trine Fogh 1. Marts 2022, Jonas og Cathriona deltager. Klub Røs har planer om at bygge et feriecenter på Røsnæs. Der er lagt op til, at de vil inddrage lokalsamfundet, som kan komme med input. Deadline for input er d. 28 Marts. Friskolen kan have bekymring for sikker skolevej. Anders står for udarbejdelse af et skriv til godkendelse.