Bestyrelsesmøde Friskolen på Røsnæs den 15. maj 2024

Bestyrelsesmøde Friskolen på Røsnæs den 15. maj 2024

Bestyrelsesmøde Friskolen på Røsnæs den 15. maj 2024

Til stede: Lasse, Christoffer, Barbara, Anders, Cathriona, Christina, Nanna, Susie og Freja

Fraværende: Maria, Morten, Nina

Ordstyrer: Cathriona. Referent: Cathriona

KONSTITUERING AF NY BESTYRELSE (uden JV, NB og Shawn)

  1. Underskrivning referater
    1. Referater fra sidste bestyrelsesmøde underskrives på næste møde
  2. Nyt fra Skole, SFO og klub v/ NB og JV
    1. Lærerstilling opslået

Vi har opslået en stilling, for at være sikker på, at vi har en fast underviser til vores indskoling. Der er en lærer, der afslutter barsel til november, og de timer vil i stedet blive lagt på støtteundervisning.

  1. Besøg af Suzanne Crawfurd, som hjælper med at få etableret en undervisningsform som går på tværs af klassetrinnene. Der er generelt god energi i lærergruppen, selvom der stadig er nogle udfordringer.
  2. Der er snak om en ny form for samling.
  3. MiniRøssere og Røslinger er startet og det er gået godt.
  1. Elevrådet v/ Shawn
    1. De har talt om ønsker, fordi Støtteforeningen gerne vil søge midler:

Trampoliner – evt. nedgravet

Vipper/fjedervipper (argumenter fra elever mod fjedervipper: de kan være farlige)

Legehus i to etager

Træningsredskaber til legepladsen

Rutsjebane og klatretårn/stor rutsjebane

Dinosaurusfigur, som man kan sidde på

Svævebane

Boldbassin indenfor

Nye toiletter (toiletterne i skolebygningen kan godt være klamme)

Udendørs swimmingpool

Nye stole med hjul

Nye bøger

Fridage, legedage og udedag

Nye farveblyanter i klassen

Slikmaskine, popcornmaskine, sodavandsautomat, slushicemaskine

Nye ipads og opladere

Led-lys i loftet

Legetøjsbiler, som man kan køre rundt i

Spilletime i klassen

En ny dør til 2.-3. klasse

En tur i biografen

En tur til Sommerland Sjælland/ Legoland

En go high-bane

Nye omklædningsrum

Cykelbane

Skaterbane (Adam har designet en bane) / halfpipe

Café/ isbutik/ cafeteria/ kantine

Presenninger til at lave huler med

En bibliotekar

Hytter oppe i træerne

Sofaer i barakkerne

  1. Arbejdsgruppefordeling v/ CC
    1. Fondsgruppe: Freja, Nanna og Cathriona
    2. Arbejdsdagsgruppe: Lasse, Christoffer, Nina
    3. Kommunikationsgruppe: Susie, Barbara, Freja
    4. Pædagogiske dage-gruppe (inkl. pasning): Christina, Barbara, Cathriona
  2. Ny forsikring v/ JV
    1. Der er to store spillere på forsikringsmarkedet for friskoler. Det ene er et aktieselskab, mens det andet er en lille dansk virksomhed. Der er mulighed for at spare ca. 20.000kr./år. Det er samstemmigt besluttet.
  3. Børnehave v/ JV og CC
    1. Den er opstartet. Lotte er rigtig god, og hende og Ida arbejder godt sammen. Børnene har det godt, og der er tre børn mere på vej.
  4. Fondsudvalget v/ NJ og CC
    1. Sparekassen Sjælland har givet afslag.
    2. Nordea-fonden ansøges nu om et mindre beløb, hvor Naturvejleder Jesper vil vise Røsnæs frem til den nye børnehave. Opdagelsesrygsække til både børn og voksne er søgt, samt honorar til Jesper.
  5. Nyt fra støtteforeningen (og evt. ”Få det fikset”-nyt) v/FL
    1. Freja indhenter to tilbud til tag og vinduer til gymnastiksalen (Få det fikset).
    2. Støtteforeningen har konstitueret sig. Heidi er ny formand. Der er snart forældreforkælelse, og ellers vil de lægge vægt på fondsansøgningen.
    3. Børnenes dag på Røsnæs (14/9-2024) kan ikke overtages af Støtteforeningen endnu. Derfor nedsættes et udvalg i bestyrelsen: Nanna, Maria, Barbara (Cathriona og Freja kan hjælpe, hvis der er behov for det).
  6. Skaberzonen v/ FL
    1. Der er en lille virksomhed på stationen i Kalundborg, som nu skal flytte. Der er alverdens maskiner og værktøj, men projektet er nu lidt pauseret. Det er aktuelt næsten kun lydstudiet, der bliver anvendt. Derfor har Skaberzonen spurgt, om vi er interesserede i at overtage alle materialerne, men det kræver, at vi har Skaberzonen åben for offentligheden med jævne mellemrum.

Det er nødvendigt, at nogle tager ansvar. Måske kan de unge på skolen kan være med til at køre det? Men vi har brug for frivillige, der kan køre det.

Vi beslutter, at vi er positive overfor ideen, og Christoffer vil gerne tage ansvaret for den offentlige del. Han vil tale videre med Brian om, hvordan det konkret bliver (husk forsikringsspørgsmål).

  1. LUKKET PUNKT
  2. Eventuelt
    1. Regnskabet kom i meget dårlig tid til godkendelse i år. Der er i bestyrelsen ønske om, at vi får det til gennemsyn i bedre tid.