Generalforsamling dagsorden/referat Friskolen på Røsnæs 22. april 2023
Hermed indkaldelse til generalforsamling den 22. april 2023 kl. 14.00 til 15.30 på Friskolen på Røsnæs
a. Indkommet forslag: Støtteforeningen ønsker at ændre vedtægterne med følgende:
a. På valg i år er:
Vi glæder os meget til at se jer. Venlig hilsen Bestyrelsen på Friskolen på Røsnæs!
Konstituering Skolebestyrelsen Friskolen på Røsnæs 23. april 2022
Tilstede: Cathriona, Katrine, Maria, Anders, Christina, Nanna, Nina, Philip, Freja
Fraværende: Tonny
Der er en præsentationsrunde af bestyrelsens medlemmer. Derefter konstituerer bestyrelsen.
Cathriona Cantio – Formand
Katrine Dittmar Feilskov – Næstformand
Maria Schacht Hansen – Referent
Anders Lejbach
Christina Lange
Nanna Jørgensen
Nina Munck
Filip Barløse
Tonny Voldby Pedersen
Freja Lamhauge (suppleant)
Der vedtages, at der ikke skal være en officiel kasser, da vores revisor Inge Linkamp er bestyrelsens kasserer.
Bestyrelsens møder fastsættes til hver 3. onsdag i måneden fra 17-19. Grunden til, at det er vigtigt, det bliver onsdage er at der er personalemøde den dag. Der tilstræbes at være en lærerrepræsentant med på hvert bestyrelsesmøde.
Cathriona informere om de praktiske ting ift. bestyrelsesarbejdet.
Generalforsamling Friskolen på Røsnæs 23. april 2022
Cathriona byder velkommen til denne generalforsamling
Bestyrelsen foreslår Trine Fogh Lauridsen (Rektor Kalundborg gymnasium), som dirigent. Maria Schacht Hansen vælges som referent. Lærere Ruth og Niels vælges som stemmetællere.
Trine præsenterer sig selv og byder også velkommen. Trine konstaterer, at der er indkaldt rettidigt via skolens Intra samt Facebook. Dagsordenen er i overensstemmelse med reglerne. Dermed er denne generalforsamling lovlig og beslutningsdygtig.
Trine foreslår, at punkt nr. 11 og 12 rykkes op til at være mellem punkt 7 og 8. Cathriona begrunder det med, at bestyrelsen ønsker at prioritere støtteforeningen og valg til dennes bestyrelse, da den mangler medlemmer. Friskolens bestyrelse fungerer rigtig godt. Forsamlingen afhøres om dette er i orden. Der er ingen indsigelser.
Cathriona fortæller bestyrelsens beretning. Denne kan efter generalforsamlingen findes på Friskolens hjemmeside.
Trine forhører forsamlingen om de kan godkende bestyrelsens beretning. Denne godkendes med klapsalve.
Skoleleder Jonas Vad fortæller beretning fra skoleleder. Denne kan efter generalforsamlingen findes på friskolens hjemmeside.
Han indleder med at rose skolens personale, børn og forældre for en rigtig god stemning. Han oplever en skole i trivsel med glade og nysgerrige børn.
Trine forhører forsamlingen om de kan godkende skoleleders beretning. Denne godkendes med klapsalver.
Revisor Inge Linkamp er med over teams og fremlægger Friskolens årsrapport. Denne kan efter generalforsamlingen findes på Friskolens hjemmeside.
Inge fortæller, at årsrapporten er indberettet med blank påtegning. Det vil sige, at årsrapporten er som den skal være. For første gang i skolens historie er der et overskud i budgettet på ca. 220.000 kr., hvilket er en forbedring på ca. 450.000 kr. fra 2020.
I år er der kommet fin balance i SFO’ens økonomi og denne går ud med beskedent underskud på omkring 500 kr. Det endelige tal er i årsopgørelsen på hjemmesiden.
Inge afslutter med at sige, at hun synes det er enormt flot i coronatid og skolelederskift, at der skabt et så positivt resultat.
Spørgsmål fra forsamlingen:
En forælder spørger til skolens egenkapital. Inge fortæller, at skolen har haft et større underskud de første år, men skolen har en rimelig egenkapital i form af bygninger mv. Derfor er dette ikke bekymrende.
Jonas fortæller, at man på en friskole har en tilsynsførende til at tjekke om skolen lever op til de krav, der stilles.
Peter Abildgaard har ikke mulighed for at deltage i dette års generalforsamling, men har udarbejdet hans beretning skriftligt. Jonas læser denne beretning op for forsamlingen. Trods udfordringer med corona og skoleleder skifte, har Peter Abildgaard kun rosende ord til skolen, hvor der findes et trygt og lærerigt undervisningsmiljø.
Beretningen kan ses på friskolens hjemmeside efter generalforsamlingen.
Cathriona informere om, at bestyrelsen har et ønske om at etablere en børnehave og dermed ændring i vedtægterne. Dette godkendes af forsamlingen.
På valg i år er:
Bestyrelsen indstiller Peter Abildgaard. Der er enighed i forsamlingen om at Peter genvælges. Det er 3. gang, han stiller op og dermed sidste gang, han kan være tilsynsførende.
Bestyrelsen indstiller Inge Linkamp. Der er enighed i forsamlingen om at Inge Linkamp genvælges.
Dette punkt er rykket op til at ligge mellem punkt 7-8.
Cathriona fortæller støtteforeningens beretning og fremlægger regnskabet. Der har det foregående år desværre kun været 1 medlem af støtteforeningen.
Regnskabet fremlægges med det forbehold, at dette ikke er godkendt af revisor endnu. Regnskabet går ud med et en mindre underskud på 442 kr. Men den samlet egenkapital er på 24.000 kr.
Der skal vælges 7 medlemmer og 2 suppleanter. Dette punkt er rykket op mellem punkt 7-8.
Som medlem af støtteforeningens bestyrelse må man gerne have dobbeltmandat, således at man er medlem af både skolebestyrelsen og støtteforeningens bestyrelse.
Cathriona fortæller lidt om, hvad arbejdet i bestyrelsen for støtteforeningen handler om.
Valgte medlemmer:
Freja Lamhauge
Heidi Bang
Mia Barløse Trannerup
Marianne Krogh Larsen
Jeanette Wiberg (suppleant)
Nina Munck (suppleant)
Der vedtages, at støtteforeningens bestyrelse selv kan supplere op til en fuldgyldig bestyrelse.
En forælder spørger til friskolens tilgang af elever. Jonas fortæller, at der er løbende tilgang på de forskellige årgange. Der er generelt et lavt antal elever i de kommende 0 klasser på landsplan.
En forælder kommer med en tanke og ønske om, at man i planlægningen har en overvejelse om at forlænge efterårsferie og vinterferie, så eleverne dermed har en kortere sommerferie.
Ekstraordinær generalforsamling på Friskole på Røsnæs d. 21/6 2021 kl.16.30 (foregår virtuelt)
Deltagere: Maria N, Nina, Anders, Cathriona, Kathrine, Vibeke og Trine Fogh Lauridsen
Afbud: Nanna, Christina, Tonny, Maria, Vicky.
Referent: Kathrine
Dirigent og stemmetæller. Trine Fogh Lauridsen
Referent: Kathrine Feilskov
Dirigent kan fastslå at mødet er indkaldt på lovlig vis og overholder vedtægterne og der er ingen indsigelser.
Der stemmes fuldtalligt for forslaget og forslaget er hermed godkendt og tilføjes skolen vedtægter.
Eventuelt.
Intet at tilføje.
Generalforsamling, Friskolen på Røsnæs, 27 april 2021
1.Velkomst ved Formand Cathriona Cantio
Formand Cathriona byder velkommen til denne virtuelle generalforsamling.
2. Valg af dirigent, referent og stemmetæller ved CC og Tonny
Dirigent Trine Fogh Lauritsen
Referent Maria Schacht Hansen
Stemmetællere Charlotte Hooge Børup og Ruth Thomassen
Trine Fogh Lauritsen informere om, at der er indkaldt til Friskolens generalforsamling på korrekt vis og den dermed gyldig. Der er modtaget en fremsendt dagsorden, som indeholder de punkter, den skal. Dagsorden godkendes,
3. Bestyrelsens beretning ved formand Cathriona Cantio
Formand Catriona Fortæller sin beretning for friskolen. Her orientere hun om det forgangne
år på Friskolen, 2020/2021. I denne beretning fortæller Catriona ligeledes om bestyrelsens fremtidige planer for friskolen.
Denne beretning kan ses på Friskolens intra samt Friskolens hjemmeside.
Spørgsmål:
Der stilles spørgsmål til, hvor mange elever der på nuværende tidspunkt er på skolen. Der er nu ca 115 elever.
Ligeledes adspørges om det nye førskoletilbud kommer til at have indflydelse for det antal af elever, der må være på friskolen i forhold til Covid19. Vibeke svarer på dette spørgsmål i sin beretning.
4. Friskolens beretning ved skoleleder Vibeke Malmberg
Skoleleder Vibeke Malmberg orientere om sin beretning, som gælder fra august 2021, hvor hun startede som skoleleder.
Denne beretning kan findes på friskolens intra samt friskolens hjemmeside
Vibeke udtrykker en stor tak til hele skolens personale, som de sidste mange måneder har skulle håndtere nødundervisning på skolen, fjernundervisning af de store elever samten anderledes undervisningsform nu alle elever er kommet tilbage på skolen. De har mødt udfordringer positivt og haft et stort engagement.
Vibeke lægger vægt på, at børnene har klaret denne nedlukning med den nye tilpasning rigtig flot. Nu alle børn er kommet tilbage, ser hun frem til et forpligtende fællesskab med de sammen.
Spørgsmål:
Vibeke svare på spørgsmålet, der blev stillet tidligere, vedr Førskole tilbuddet. Hvorvidt det har indflydelse på skolens maksimale antal – det har det ikke.
Der er en forældre der adspørger til, at der i nogle timer samlæses, hvilket der gøres i de mindste klasser, men i de ældre klasser er mindre sammenlæsning.
Der spørges til, hvorvidt der kommer skolepatrulje. Dette vil der kigges på.
5. Fremlæggelse af årsrapport ved Inge Linkamp
Revisor Inge Linkamp har revideret årsregnskabet på Friskolens På Røsnæs, som har fået en blank påtegning uden forbehold
Inge Lindkamp præsentere resultatopgørelsen for første skoleår.
Resultatet er et underskud på 206.00 kr. Sidste år var der et underskud på 779.000 kr. Hun siger, at det går den helt rigtige vej på trods af et meget problematisk skoleår med COVID19. Det er meget positivt ifølge Inge Linkamp.
Der er endnu ikke skøde på Friskolen, hvilket både revisor og skoleleder har rykket Kalundborg kommune for. Da skødet endnu ikke er på plads, kan ejendommen ikke opskrives.
Det store problem skolen har er SFO ordningen, hvor indtægterne falder. 2020 har været vanskelig for mange skoler pga COVID19. Friskolen På Røsnæs er ikke den eneste skole med dette problem. Elevtallet er faldet fra 42 elever til 29. En skolefritidsordning skal gå i 0, så den post arbejdes der på.
Inge Linkamp afslutter med at sige, at friskolen har det det rigtig godt gået det forgangne år samt Friskolen har et begrænset underskud.
Spørgsmål/brug for uddybende kommentarer:
En forældre stiller spørgsmålstegn til, hvor længe man må have et underskud i en SFO. Catriona svarer, at der er en tilpasning i gang allerede nu, således at der bliver rettet på dette underskud. Hun fortæller, at der er en forventning om at SFO’en gå i 0 på denne måde. Inge Linkamp supplere med, at hun har haft kontakt med undervisningsministeriet. Eftersom det er en ny friskole, er det helt okay de første 5-6 år i en nystartet friskole.. Derudover er dette et kendt problem for mange skoler i 2020.
En forældre stiller spørgsmålstegn til elevtallet på friskolen. Inge Linkamp informere om, at beregningen er lavet ud fra nedenstående elevtal:
D. 5/9 2018 – 105 elever
D. 5/9 2019 -134 elever
D. 5/9 2020 – 128 elever
Vibeke supplere med at informere om, at der har været elev nedgang pga flytning, visitation til andet skoletilbud samt at skolen i nogle forældres øjne er en for lille skole.
Vibeke kan glædeligt fortælle, at der er interview med 5 nye elever i næste uge, uge 18.
6. Tilsynsførendes beretning ved Rektor Peter Abildgaard Peter Abildgaard fortæller om sin beretning. Han lægger ud med ros til skolen.
Der har været et rigtig fint samarbejde med Skoleleder Vibeke. Det har været et år med rigtig mange udfordringer pga Covid19. Han vurdere, at skolen er kommet rigtig godt ud af det. Han nævner trivselsgrupperne, som fungere rigtig godt.
Fagligt har der været hjemmeundervisning op imod 100 dage for nogle elever. Han roser personalet for deres engagement. Det har ikke været nemt at navigere i pga de mange ændringer, der løbende har været.
De små klasser kom tilbage før de store, Her så Peter, at der var et kæmpe samlingsarbejde i hver klasse. Her var der en fantastisk entusiasme blandt eleverne.
De store elever kom senere tilbage. Her oplever han, at lærerne har givet eleverne en masse faglighed under hjemmeundervisningen. Nu skal de klædes på til blandt andet kommende eksamen.
Ude Undervisningen er kommet godt i gang igen. Peter overværede 4, 5 og 6 klasse ved udekøkkenet. Her så en stor glæde og kreativitet blandt eleverne.
Peter oplever en grundlæggende god atmosfære, når han kommer på skolen. Både elever og personalet er meget imødekommende. Han oplever i det hele taget nogle meget gode rammer, hvor eleverne kan udfolde sig både fagligt og socialt.
Peter ser en differentiering i dagligdagen med en god struktur og retningslinjer. Han oplever et højt fagligt niveau.
Med så lang en hjemmeundervisning periode, siger Peter, at som forældre skal man snakke med sine børn omkring de faglige ting, så der også hjemme støttes op om det faglige. På den måde bliver de rustet på deres videre vej.
Peter afslutter med at rose Vibeke som skoleleder. Han siger tak for det sidste år for et godt samarbejde.
Spørgsmål: Ingen
7. Indkomne forslag: Ændring og tilføjelse til vedtægter blandt andet angående oprettelse af daginstitution
Bestyrelsen har selv fremlagt et forslag til ændringer og tilføjelse til vedtægter vedr. oprettelse af en daginstitution.
Dette skal dog vedtages på 2 generalforsamlinger med 14 dages mellemrum. Denne generalforsamling er den første.
Spørgsmål:
En forældre spørger om der er grundlag for at starte en daginstitution.
Vibeke informere om, at der skal laves en undersøgelse for, om der er grundlag for oprettelse af dette. Her skal der laves et spørgeskema for at være sikker på, at der er tilstrækkelig med børn til en kommende børnehave.
Dirigent beder om at alle stemmer via håndsopretning. Dirigent spørger om, hvem der stemmer for de vedtægtsændringer, bestyrelsen har kommet med forslag.
Der konstateres, at vedtægtsændringerne er vedtaget da der er mere en 2⁄3 del, der stemmer for.
8. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter til bestyrelsen
På valg til generalforsamlingen skal der vælges 6 medlemmer og 2 suppleanter. Der er aktuelt 2 ubesatte bestyrelsesposter i forældrekredsen.
Mads Overgaard (skolekredsen), på Valg og ønsker genvalg
Anders Lejbach (skolekredsen), på Valg og ønsker genvalg
Maria Schacht Hansen (forældrekredsen), på valg og ønsker genvalg Christina Lange (forældfekredsen), på Valg og ønsker genvalg Katrine Feilskov (forældrekredsen), på valg og ønsker genvalg
Tonny Voldby (skolekredsen), ikke på valg
Catriona Cantio (skolekredsen), ikke på valg
Der er følgende kandidater, der gerne vil stille op: Nanna Jørgensen
Nina Munk
Maria Neslo
Der er ikke andre, der ønsker at stille op end de nævnte. De opstillede anses for at være valgt.
9. Valg af revisor.
Bestyrelsen foreslår BDO ved Inge Lindkamp.
Dirigent adspørger om generalforsamlingen ønsker andre. Dette er ikke tilfældet.
10. Støtteforeningens beretning og fremlæggelse af regnskab ved Morten/Signe
Morten Saxtoft fortæller om at Covid19 har besværliggjort muligheder for diverse arrangementer, blandt andet et planlagt bankospil.
Støtteforeningen har dog givet støtte til:
Der opfordres fra en borger at kigge lidt længere ud over kredsen, om der er andre frivillige, der kunne tænke sig at stille op til støtteforeningen.
En lærer giver udtryk for at det ville være ærgerligt at nedlægge støtteforeningen, da skolen har brug for forældre/frivillige til at støtte op om skolen.
Friskoleloven siger dog, at der skal være en støtteforening på friskolen.
13. EVT
Mogens Anholm vil gerne sige tak til skolens personale, leder og frivillige på skolen. Han er meget glad for at få lov til at være en del af det.
Mogens Anholm foreslår at tage kontakt til politibetjent Peter Holm vedr. skolepatrulje.
Jeppe Hedegaard Sørensen informere om, at hvis der er ønsker om, at der skal ændringer til skolebussen, skal man tage kontakt til ham. Der er møde vedr dette d. 4 Maj på kommunen.
Cathriona afslutter generalforsamlingen med at sige tak for alle deltagere, Trine som
dirigent, Inge linkamp som revisor, Peter Abildgaard om tilsynsførende, Vibeke og personalet på skolen og bestyrelsen.
Indkaldelse til generalforsamling d.27/4 2021.
Hvis du har lyst til opstille, så send venligst et par ord om dig selv, som dernæst vil blive lagt på
opslagstavlen på Intra. Send venligst skriftlig information senest d. 15/4 til Vibeke, og skriv gerne om
du opstiller for forældrekredsen eller skolekredsen.
Valg på generalforsamlingen: Der skal vælges 6 medlemmer samt 2 suppleanter.
Eventuelt.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen på Friskolen på Røsnæs 09.04.2021
Tilsynserklæring Peter Abildgaard 20-21
NB: skolen på røsnæs har nu også afgangselever i historie.
Skolelederberetning 2020
Af gode grunde kommer min lederberetning til at omhandle ting, som primært har fundet sted under min ledelse fra august 2020.
Det har på alle måder været et mærkeligt og anderledes år at starte som skoleleder på Friskolen på Røsnæs. Vi nåede at holde skole for alle skolens elever i nogle måneder, hvor vi afholdt forældremøder, 5. og 6. klasse var på lejrskole, og så lukkede vi ned for de ældste elever, som blev fjernundervist. Senere blev også de yngste elever sendt hjem, og vi skulle helt hen til uge 8 før de kom tilbage, og i skrivende stund er de ældste elever i 5.-9.klasse kun tilbage på skolen på halv kraft.
Jeg vil gerne benytte lejligheden i denne beretning til at sige en stor tak til hele skolens personale. I har de sidste mange måneder ydet en beundringsværdig indsats, som startede med nødundervisning i SFO samt fjernundervisning, dernæst undervisning kun i stamklasser for de yngste, senere hen blev det til udeundervisning i kulde og regn, trivselsvandreture i grupper på 5, og her til sidst har vi stadig de yngste elever i stamklasser med legemuligheder på anviste pladser, og 5.-9.klasse som hver anden uge er på skolen og hver anden uge er hjemme. I har mødt udfordringerne med fælles opfindsomhed og gåpåmod, og det er lykkedes jer at skabe en tryg og meningsfuld dagligdag på trods af omstændighederne. Vi har også gjort os nogle vigtige erfaringer, som vi kan tage med videre, når vi forhåbentlig snart kan holde skole på normale vilkår, for vi savner at kunne holde morgensamling, at afholde fællesarrangementer, at kunne mødes på tværs af klasser, at kunne mødes så mange vi har lyst til, og i det hele taget at kunne drive skole med alle de facetter som gør, at vi er en friskole.
Hvordan har børnene så klaret det hele? Vi har selvfølgelig været bekymrede for, hvordan de ville håndtere nedlukningen, men de fleste børn har været rigtig gode til at tilpasse sig nye omstændigheder med hjemmeskole, fjernundervisning og genåbning. Vores børn kan mere end vi tror, blot I voksne bakker op og skaber trygge rammer, i tillid til at skolen håndterer de pædagogiske rammer. Vi er heldigvis blevet mødt med megen opbakning og tillid, hvilket vi er rigtig glade for, der har dog også været nogle få, som mest har kunnet finde hullerne i osten, hvilket kan være slidsomt.
Vi ser frem til, at vi i det nye skoleår igen kan fylde året med forpligtende fællesskab bestående af fælles skolestart, forældrearbejdsdage, skolefest, juleafslutning, og meget mere, da det er kittet, som holder os sammen som skole, og som gør, at vi fremadrettet skal gøres til et tilvalg og ikke et fravalg af noget andet. Hvor friskoleånd, nysgerrighed, livsduelighed, udeskole og samlæsning bliver basis for fremtiden på skolen.
De driftsmæssige opgaver skal rutinemæssigt og dagligt håndteres, for at skolehverdagen hænger sammen og er koordineret. Ud fra ledelsens perspektiv er det altid de driftsmæssige opgaver, der trænger sig på, fordi de er så tæt knyttet til at få hverdagen på skolen til at glide og få løst de problemstillinger, som altid opstår, når mange mennesker skal virke sammen.
Jeg er glad over at kunne levere et fornuftigt regnskab sammen med min bogholder, selvom 2020 i en periode blev belastet af udgifter til 2 skoleledere, en merudgift til bogholder, et betragteligt større vandforbrug end tidligere samt store udgifter til feriepengeforpligtelsen. Et økonomisk godt resultat er frem over en nødvendighed for at kunne udvikle os som skole såvel pædagogisk som bygningsmæssigt, og derfor har bestyrelsen og jeg handlet i forhold til, hvor skolen generer underskud. Derfor vil der i sidste halvdel af 2021 være beskåret i ansatte i SFO, så personaleressourcer passer til antal børn. Vi har ligeledes skåret i normeringen på kontorpersonalet, så vi matcher normering på skoler af samme størrelse. Heldigvis har vi også været i stand til at kunne gøre skolen smukkere i det forløbne skoleår: Hele parkeringspladsen samt indgangen er blevet renoveret på flotteste vis med perlesten og anlægning af fliser, og der er blevet sat lys op ved overbygningens pavilloner. Det lille lokale ved 1. klasse er blevet malet og istandsat inden skolestart, der er malet vinduer, og legepladsen er blevet holdt ved lige. Tak til forældre samt vores helt fantastiske sjak Mogens, Mogens og Asger, som troligt kommer hver eneste uge og udøver frivilligt arbejde.
I 2020 sagde vi farvel til 3 lærere og en skoleleder, og selvom Olav ikke længere er pedel, så ser vi ham heldigvis stadig, da han af og til kommer forbi og hjælper os. Vi har budt velkommen til Anne og Stine på lærerfronten, som ny pedel gør Martin sig gældende, og vi har ansat vores egen rengøringsmedarbejder, som holder skolen ren og pæn. Alle er faldet godt til og udøver et godt stykke arbejde.
I løbet af året har vi gjort brug af flere vikarer, alle sammen nogle herlige unge mennesker.
I efteråret 2020 nåede vi at foretage en Undervisningsmiljøundersøgelse for alle skolens elever, og vi er meget stolte over, at vores elever er super tilfredse med at gå på skolen, og at de også er trygge. Her i foråret er det personalets tur til at udfylde en Arbejdsmiljøvurdering, og i forlængelse af personalets ønsker prøver vi endnu engang at planlægge et par pædagogiske dage til efteråret, hvor vi håber, at I vil være os behjælpelige med at undervise eleverne, mens vi er væk en dags tid.
En levende, dynamisk og attraktiv skole kan kun skabes med en tillidsfuld og ansvarsbevidst bestyrelse og forældregruppe samt nogle selvstændige og engagerede medarbejdere, som føler ejerskab for skolen. Vi glæder os til for første gang at tilføre skolen nye traditioner i forbindelse med 9.klasses sidste skoledag samt deres dimission, og vi ser allerede frem til næste skoleår, som på mange måder kun kan blive bedre.
Til vores tilsynsførende Peter Abildgaard: Tak for din respektfulde tilgang til dine besøg på skolen, det er en fornøjelse at have besøg af dig.
Og hermed overgiver jeg beretningen til forsamlingen.
18.04.2021
Vibeke Alstrup Malmberg
Årsberetning 2020 ved Formanden for Friskolen på Røsnæs
2020 er friskolens andet fulde regnskabsår, og hvilket år både for os og for resten af Danmark:
Vi startede året med besked om, at samarbejdet med den tidligere skoleleder ikke kunne fortsætte, og derfor blev Bente Petersen, pensioneret skoleleder fra Skolen på Herredsåsen, konstitueret skoleleder frem til sommerferien.
Bente, der aldrig tidligere havde været leder på en friskole, gik straks engageret og hårdtarbejdende til opgaven, men samtidigt med at hun begyndte at finde sig til rette i alt det nye, udviklede smitten af Covid-19 sig i verden og ramte også Danmark. Corona bremsede dagligdagens gang og sendte elever og personale hjem i marts måned.
Hjemmeundervisning krævede helt nye strategier for både personale og børn, og alle vores stærke værdier om udeskole og fællesskab blev for en tid sendt til tælling. Personalet arbejdede imidlertid hårdt på gode og lærerige undervisningsforløb, som eleverne kunne gennemføre hjemmefra, og det er mit indtryk, at undervisningen forløb på bedste vis, selvom eleverne og personalet savnede samværet og de vante læringsformer.
0-5. klasse vendte tilbage til skolen midt i april, hvor der bl.a. blev sunget fællessang i skolegården med god afstand. Det var en ny måde at være sammen på, men her hjalp det, at friskolen i forvejen har så stort et kendskab til udeundervisning, hvor smitten har sværere ved at blive spredt. Måske er det også derfor, at vores skole, ulig så mange andre, ikke har haft større Corona-udbrud på noget tidspunkt under pandemien.
I slutningen af maj vendte også de ældste klasser tilbage, og det var et glædeligt gensyn. Vi fik sluttet skoleåret af med en fantastisk rundboldturnering, hvor daværende 7. klasse løb af med sejren, og eleverne og personalet fik sagt farvel til Bente.
Efter sommerferien startede friskolen på en frisk med vores nye leder – Vibeke Malmberg – der har stor erfaring med både friskoler og ledelse. Vibeke indførte en ny tradition, hvor første skoledag startede med fælles aftensmad på plænen for alle friskolens familier. Det gav straks et billede af, at Vibeke sætter fællesskabsfølelsen på friskolen i højsædet.
Vibeke har arbejdet på højtryk lige siden – vi har fået meget af det praktiske, som hører sig til på en ny friskole, på plads, og Vibeke har sørget for, at friskolens fundament er blevet endeligt grundlagt.
Bl.a. havde vi en fælles workshop i efteråret, hvor både personale og bestyrelse deltog, hvor vi fastlagde os på skolens værdisæt. Der var overordentlig stor enighed blandt os alle sammen, og vores kerneværdier, som skal danne grundlaget for, hvem vi er, blev NYSGERRIG, AMBITIØS og LIVSDUELIG. Vi ønsker fortsat at lægge vægt på udeskolen som ramme for at pirre elevernes nysgerrighed, som vi mener, giver det størst mulige lærings- og udviklingspotentiale.
Vibeke har også haft nok at se til med klargøring til, at vi i år (2021) for første gang bliver en skole, der tilbyder grundskolens afgangsprøve. Derudover har en af Vibekes vigtigste opgaver været at passe ekstra godt på vores personale i en tid, hvor vi både har haft skiftende ledelse, og hverdagen dertil har været påvirket af Corona og de udfordringer, det har medført.
Skolelederen og bestyrelsen har i 2020 desuden besluttet, at vi fra maj i år (2021) tilbyder et førskoletilbud. Det ligger igen i linje med vores værdier, og det giver de kommende skolebørn mulighed for at få en god og rolig skolestart, så de kommer bedst muligt ind i vores fællesskab, vores skønne omgivelser, og dermed er mere læringsparate, når 0. klasse starter efter sommerferien.
I slutningen af november skete endnu et skifte. Karin, skolebestyrelsens tidligere formand, havde ikke længere børn på skolen, og hun valgte derfor at give stafetten videre. Jeg vil på skolens vegne gerne takke Karin mange gange. Hun er en helt fantastisk ildsjæl, og uden hende og hendes mangeårige indsats, havde vi ikke haft vores friskole nu.
Der blev valgt en ny ledelse i bestyrelsen, og en enig bestyrelse besluttede, at jeg skulle overtage formandsposten, og Anders Lejbach overtog næstformandsposten. Kathrine Feilskov fortsatte i sin rolle som kasserer.
Vi nåede ikke at foretage os meget på den sidste måned, hvor skolerne igen blev tvunget til at lukke ned for fysisk undervisning, men vi har mange håb og drømme for fremtiden.
Vores årsregnskab, som har fået blank påtegning og fine ord med fra vores revisor, ender med et samlet underskud på 206.000 kr., som er et langt mindre underskud, end vi havde på vores regnskabsår 2019. Det vurderes som acceptabelt og forventeligt, idet vi har haft ekstra udgifter forbundet til administration og skiftende skoleledelse (samlet ca. 400.000kr.), og udgifter relateret til Corona-pandemien, herunder rengøring (276.000kr., hvor vi har modtaget 40.000 kr. i tilskud fra staten), samt at det kun er vores tredje regnskabsår. Således er skolens årsresultat tilfredsstillende, og vi har på trods af Corona ikke haft væsentligt underskud på den ordinære drift.
Vi har skabt ændringer på budgettet, så vi i regnskabsåret 2021 med al sandsynlighed kan præsentere et endnu pænere regnskab i størrelsesordenen 50.000-100.000kr.. Vi har rettidigt tilpasset os de nye udfordringer som bl.a. tæller færre indmeldte børn i SFO. Det har været en general tendens under pandemien, og vi har derfor set os nødsaget til at beskære antallet af ansatte i SFO’en, så personaleressourcerne matcher det antal børn, der benytter SFO. Vi har ligeledes tilpasset normeringen på det administrative personale. Begge områder er fuldt integreret medio 2021. Vi har ligeledes ansat egen rengøringsmedarbejder, som er mere rentabel og desuden giver mere rengøring for pengene.
Der er ikke usikkerhed om den fortsatte drift. På trods af pandemien har skolen tilbudt nødundervisning og har oprettet en fornuftig skoledrift, og der er ikke opstået væsentlige begivenheder efter balancedagen, som giver usikkerhed omkring den kommende drift.
Skolen har desuden fokus på at leve op til samfundets krav om et rummeligt arbejdsmarked, og vi har således tre ansættelser i fleksjob: Én i SFO, én i administration og én i pedelfunktion.
I fremtiden skal vi bygge på det fundament, vi nu har skabt. At friskolens ramme er udeskolelivet og vægt på fællesskabet, og at værdierne er, at vi pirrer nysgerrighed, så elever og personale får lyst til at dygtiggøre sig og være ambitiøse på egne og fællesskabets vegne. Det tror vi, giver livsduelige mennesker, som er klar til møde livets videre udfordringer.
Vi har store planer for friskolens fremtid. Vi har igangsat en ambitiøs marketingsstrategi, vi har sendt flere fondsansøgninger afsted, så vi forhåbentlig i fremtiden kan byde på Kalundborgs fedeste naturfagslokale, og/eller få opgraderinger på skolens område i form af nye legeredskaber, der også henvender sig til de ældre elever, og så har vi en kommende børnehave på tegnebrættet.
Alt i alt ser fremtiden lys ud på Danmarks måske mest solbeskinnede skole, og vi glæder os til det videre arbejde.
1. Velkomst v/ Karin
Bestyrelsesformand Karin Anholm bød alle sammen velkommen. Pga. Covid må der desværre ikke synges en sang, som vi ellers gerne vil for at styrke fællesskabet, som er en af Friskolens værdier.
Karin bød velkommen til Friskolens nye skoleleder Vibeke Malmberg, Tilsynsførende Peter Abildgaard, Revisor Inge Linkamp fra BDO og tidligere filialdirektør i Sparekassen Sjælland, Kjeld Christensen.
2. Valg af dirigent, referent og stemmetællere v/ Karin
Bestyrelsen foreslog Kjeld Christensen, tidligere filialdirektør som dirigent, hvilket blev godkendt. Kjeld konstaterede, at generalforsamlingen var varslet efter gældende vedtægter. Maria Schacht Hansen valgtes som referent.
3. Bestyrelsens beretning v/ Karin
Karin Anholm aflagde årsberetning for forsamlingen som kan læses på skolens hjemmeside. I årsberetningen takker Karin friskolens dygtige personale for at give børnene en tryg og lærerig skoletid. Hun takker skolebestyrelsen og støtteforeningen for indsats og gode samarbejde. Hun ytre en stor tak til de mange frivillige, forældre og bedsteforældre, der har ydet en stor hjælp til friskolen. Karin takker de mange sponsorer : Multitech, Tømrermester Allan Abkjær, Raklev Smedene, PT beton og CrossFit Kalundborg & Yogastudie. Alle takkes for deres bidrag, det betyder enormt meget for Friskolen. Med Vibeke i spidsen glæder Karin sig til de kommende år. Hun glæder sig til at se børnene udvikle sig, personalet sprudle og forældrene samarbejde om Friskolens fælles mål.
4. Skolelederen har ordet v/ Vibeke Malmberg
Vibeke fortæller, at hun har glædet sig til at starte på skolen. Inden sommerferien har hun været en del her på skolen, men hun startede først officielt 1. august 2020. Vibeke fortæller lidt om sin baggrund: Hun er læreruddannet, har undervist i 37 år, haft 2 klasselærer forløb, har været afdelingsleder på en privatskole, været skoleleder på en friskole med 200 elever, været skoleleder på en lille skole med 200 elever, har en diplomuddannelse i ledelse, har boet i USA i 5 år, hvor hun var frivillig på den lokale high school og fundraiser. Vibeke er mor til 4 unge mænd og har været gift på 35 år. Vibeke fortæller, at hun sætter eleverne i højsædet med fokus på deres trivsel. Hun er leder for alle, børnene og personale med et demokratisk perspektiv, hvor alle kan ytre sig og stille spørgsmål. Hun forventer en tillidsfuld og loyal opbakning fra forældrene. Alle er altid velkommen til at kontakte hende på kontoret og Kommandovejen er som den altid har været, at henvende sig til barnets lærer, men af den mere overordnet karakter er det skolelederen, man henvender sig til. Bestyrelsen kan i nogle situationer blive inddraget. Eftersom Vibeke først er ansat på Friskolen pr. 1 August, fortæller hun lidt om, hvad der rør sig på skolen lige nu. Der er opstartet et teamsamarbejde omkring de enkelte klasser, med udgangspunkt i skolens værdier. Vi har haft en første skoledag, med en ny tradition, hvor alle mødtes i fællesskab, familien deltog. Torsdag d. 1. oktober til 2. oktober 2020 vil der være pædagogiske dage for medarbejderne med fokus på
udeskole og vidensdeling – naturen bruges aktivt her på friskolen. Der er morgensamling mandag, tirsdag og fredag, som er begrænset af vi ikke kan synge morgensang. Der lyttes i stedet til musik med forskellige temaer. Onsdag og torsdag læses der i klasserne, så der kommer et læseløft blandt eleverne. Der er opstartet lektiecafe for de ældste elever. Der arbejdes på, at 4,5,6 klasse skal danne friskolens skolekor. Vibeke fortæller, at hun synes der er en dejlig ro her på skolen og der er en livsglæde både i skoledelen og sfo’en.
5. Fremlæggelse af årsrapport v/Revisor Inge Linkamp
Inge Linkamp har revideret årsregnskabet på Friskolen på Røsnæs, som har fået en blank påtegning uden forbehold. Inge Linkamp præsentere resultatopgørelsen for første hele skoleår, hvoraf 7/12 af indtægt er baseret på 105 elever og 5/12 del er baseret på 134 elever. Elevtilgangen i år har bevirket, at friskolen har måtte forøge sine udgifter til blandt andet lærerlønninger, materiale til undervisningen, sfo mv. Derudover har der været fremtidige feriepengeforpligtelser, der skulle hensættes. Resultatet er et underskud på 779 t.kr., som er påvirket af skolens vækst. Dette er acceptabelt for Friskolens første skoleår. Friskolen har værdier blandt andet i ejendommen og pavilloner, som er bygget efter friskolens opstart. Da skødet endnu ikke er på plads kan ejendommen ikke opskrives, men det kræver også at den vurderes årligt.
6. Tilsynsførendes beretning v/Rektor Peter Abildgaard
Peter Abildgaard er rektor på Kalundborg Gymnasium og tilsynsførende på Friskolen. Peter fortalte, at han har været tilsynsførende på 4 friskoler i Kalundborg kommune, alle som har meget
forskellige profiler. Peter har fulgt skolen i de 2 år, den har eksisteret. Han ser en skole der er i konstant udvikling, en udvikling som vil føre til en endnu bedre skole. Der er opbygget en meget velfungerende grundlæggende struktur på skolen. Skolens ledelse og personale har et stort engagement og lægger stor energi i at undervise skolens børn. Peter har været på skolen flere gange og observeret under tiden med corona, hvor de små var på skolen og de store blev hjemmeundervist. Han oplever, at naturen hele tiden er i fokus, hvor teori og praksis bliver brugt. Han ser børn, der har en innovativ tilgang til tingene. Konklusionen er, at Friskolen på Røsnæs er en fantastisk skole, som følger de krav og regler, der er for en Friskole. Fagligheden er høj og der er en meget homogen gruppe af børn. Peter Abildgaard har stor ros til ledelse og personale. På skolens hjemmeside kan man se Peter Abildgaards rapport i detaljer.
7. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter til skolebestyrelsen v/Tonny
Tonny informerede om, at der i vedtægterne står, at bestyrelsen så vidt muligt skal have en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd. På nuværende tidspunkt er der en overvægt af kvinder i bestyrelsen og han opfordrede derfor at flere mænd stillede op. De der ønskede at stille op til bestyrelsen via forældrekredsen og skolekredsen, præsenterede sig og baggrund for hvorfor de stiller op.
Trine Wejlemand
Tonny Voldby Pedersen
Tanja Valentin-Jensen
Mads Overgaard
Catriona Cantio
Karin Anholm (kun skolekredsen)
Valgte bestyrelsesmedlemmer fra forældrekredsen:
Tanja Valentin Jensen
Mads Overgaard
Suppleant Trine Wejlemand
Valgte bestyrelsesmedlemmer fra skolekredsen
Karin Anholm
Tonny Voldby Pedersen
Suppleant Catriona Cantio
8. Valg af tilsynsførende v/Karin
Bestyrelsen foreslog, at Peter Abildgaard genvælges for 2 år. Peter Abildgaard blev genvalgt. Inge Linkamp genvælges som revisor.
9. Støtteforeningens beretning og fremlæggelse af regnskab v/Mette
Formand for Støtteforeningen Mette Sørensen aflagde beretning. Støtteforeningens opgave er at understøtte Friskolen og Friskolens bestyrelsen som består af 9 medlemmer. Støtteforeningen har arbejdet med: Nyt klasseværelse, udekøkken, drivhuset er gjort klar til beplantning, cykelskur, så børnene kan cykle til skole af den nye skolevej. Støtteforeningen arbejder for at lave noget, børnene har glæde af. Desværre er diverse arrangementer blevet udskudt pga. Corona, blandt andet en stor bankoaften. Mette takker friskolens bestyrelse for et godt samarbejde og byder Vibeke Malmberg velkommen med en buket blomster.
10. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter til støtteforeningen v/Mette
Der var valg til støtteforeningens bestyrelse samt suppleanter.
Valgte bestyrelsesmedlemmer:
Mette Sørensen
Signe Lejbach
Regina Kubel
Suppleanter:
Line Kongsted
Helle Angelina Mørk
11. Eventuelt
Kommende vedtægtsændring v/Tonny
Lige nu er der 9 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter. Bestyrelsen ønsker at nedsætte antallet af medlemmer i bestyrelsen til 7 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter, som effektueres i skoleåret 2021 og 2022. Bestyrelsen ønsker også at ændre vedtægterne, så kommende indkaldelser til generalforsamling vil ske via email og intra. Der vil blive indkaldt til 2 ekstra generalforsamlinger for vedtagelse af vedtægtsændringerne. Mogens Anholm siger tak for de mange rosende ord for det arbejde han og mange andre frivillige har ydet på denne friskole. Samtidig opfordrede han til, at flere giver en hjælpende hånd på friskolen – forældre som bedsteforældre.
Karin Anholm slutter med at takke for en god aften og oplyser at bestyrelsen kort efter generalforsamlingen vil konstituere sig.
Da jeg aflagde årsberetning i april 2019 viste jeg nogle billeder fra Friskolens første halve skoleår. Der var sket meget – rigtig meget. Jeg viste også nogle billeder af vores fremtidsplaner. Jeg viste blandt andet en skitse af en ny bygning til udskolingen som vi arbejdede på og som vi håbede blev en realitet. Der står nu 4 flotte nybyggede pavilloner med 4 klasselokaler samt toiletter ude ved tennisbanerne og der er sågar lagt fliser og sået græs omkring bygningerne. Jeg viste også en skitse af et udekøkken som vi havde planer om at etablere oppe på FDF-grunden. Der står nu et lækkert udekøkken med plads til at en hel klasse kan stege og brase og være gastronomisk kreative. Jeg fortalte også, at vi havde fået en klatrevæg fra Dyrehøj Vingaard og se lige hvor fedt det er blevet herinde i gymnastiksalen. Scenen er blevet fjernet og der er i samarbejde med idrætsforeningen etableret et depotrum. Endelig er der etableret et billedkunstlokale i kælderen, hvor der blev gravet ud, lokalet fik vinduer i jordhøjde og samtidig blev der installeret ventilation.
Vi er nået langt – rigtig langt og nu skal vi sætte os nogle nye mål. Mål som ikke kun omhandler de fysiske rammer og etableringen af Friskolen. Nu skal vi sætte nogle mål for vores børn og vores personale. Hvordan sikrer vi, at det enkelte barn udnytter dets potentiale bedst muligt? Og hvordan vil vi fastholde vores dygtige personale og tiltrække flere medarbejdere om nødvendigt? Det er nogle af de drøftelser vi som bestyrelse skal have med vores nye skoleleder Vibeke Malmberg og skolens personale, men I som forældre vil også blive inddraget i processen. Vi vil også gerne gå en tand videre med udeskolen og være tydelige i forhold til det vi gør, hvad formålet er og hvad læringen har været. Forhåbentlig vil tydeligheden og informationen give nogle videre drøftelser omkring spisebordet hjemme i køkken/alrummene og i sidste ende en bedre læring for det enkelte barn. Bestyrelsen har aftalt med Vibeke, at evaluere på udeskolen og dermed inddrage forældrenes perspektiv i udviklingen af udeskolen. I 2019 har eleverne en dag ugentligt været på udeskole, hvor eleverne er blevet undervist i mange forskellige fag.
Udeskole giver som bekendt mulighed for at skabe variation i undervisningen, og ramme eleverne på forskellig vis. Samtidig skaber det en god sammenhæng mellem teori og praksis, hvilket styrker fagligheden. Undervisningen giver mulighed for at bryde den typiske klasse op i mindre grupper, der arbejder selvstændigt på tværs af klasser, kompetencer og køn.
I september 2019 var alle elever 3 dage på lejrskole ved Arresø i Nordsjælland. 5. kl har derudover været 2 dage i Vordingborg, hvor de fik et indblik i byens historie. Endeligt var der planlagt en studietur til London for skolens 8. kl. i marts 2020, men turen er desværre blevet udsat som som meget andret grundet Covid-19. Vibeke og personalet har anbefalet bestyrelsen, at vi sætter den årlige lejrskole på hold i år, dels pga. Corona og dels pga. det store planlægningsarbejde som en lejrskole kræver. Bestyrelsen har tidligere prioriteret en årlig lejrskole for hele skolen for at styrke fællesskabet, men lytter selvfølgelig til personalets anbefaling i denne lidt mærkelige tid.
2019 har været Friskolen på Røsnæs´ første hele regnskabsår siden etableringen i sommeren 2018. Skolen havde 105 elever pr. 5. september 2018, som er den dato, hvor man beregner det statstilskud der tildeles for skoleåret. Det er således 105 elever der har dannet grundlag for beregningen af statstilskuddet og dermed skolens indtægter for perioden januar til juli 2019. Skolen har haft en stor elev tilgang i 2019 og var oppe på 135 elever pr. 5. september 2019. Der er således modtaget statstilskud for perioden august til december 2019 på baggrund af 135 elever.
Årets resultat udgør et underskud på 779 t.kr. hvilket vurderes som acceptabelt, set i lyset af, at det er skolens andet regnskabsår og der derfor har været ekstraordinært mange etableringsomkostninger. Friskolens omkostninger afspejler 135 elever, mens indtægterne ikke har været tilsvarende grundet det jeg lige nævnte omkring, at reglerne for afregning af statstilskud ikke tager højde for løbende elevtilgang. Den manglende omsætning udgør 750 t.kr. Skolens resultat er endvidere påvirket af afsætning af feriepengeforpligtelse som er hård for nystartede virksomheder, indtil man er oppe på det antal medarbejdere man skal være. Feriepengeforpligtelsen udgør 785 t.kr. hvoraf regnskabet for 2019 er påvirket af en regulering på 431 t.kr. I 2020 forventes et mindre overskud, hvilket vurderes at være tilfredsstillende i de første år af friskolens leveår, hvor de fysiske rammer etableres og grundlaget for skolens virke opbygges.
Bestyrelsen er forsigtige i forhold til investeringer og derfor er pavillonerne lejede. Lejen nedskrives på anskaffelsesværdien, så pavillonerne efter 5 år kan erhverves til en nedskrevet værdi på 600.000 kr. Pavillonerne er dejlig lyse undervisningslokaler og har et godt indeklima.
Udekøkkenet har en værdi af ca. 237 t.kr. Projektet er realiseret i samarbejde med Røsnæs Udvikling- & Beboerforening, Støtteforeningen for Friskolen på Røsnæs, Røsnæs FDF, Røsnæs Strandjægerforening og Røsnæs Idrætsforening. Foreningerne har fået tilskud til projektet fra Landdistriktspuljen, Friluftsrådet og Kalundborg Kommunes Folkeoplysning samt fra frivillige private bidragsydere. Udekøkkenet er etableret på Kalundborg Kommunes grund, hvor Røsnæs FDF og Røsnæs Strandjægerforening har deres klubhus.
I 2020 har Friskolen på Røsnæs udvidet, så der nu tilbydes undervisning af elever fra børnehaveklasse til 9. klasse. Skolen forventer i den forbindelse at øge elevtallet, men da skolen har etableret 4 pavilloner, er der ikke behov for yderligere klasselokaler. Skolen er dog i en proces om etablering af et faglokale til naturfag og til supplement lejer vi et faglokale på Kalundborg gymnasium, hvilket vi er utrolig glade for. Det er udviklende for eleverne at spejle sig i ældre elevers skolegang og læringsrejse. Jeg er er sikker på, at der er flere områder, hvor det giver rigtig god mening, at samarbejde med de lokale uddannelsesinstitutioner.
Friskolen på Røsnæs indgik ved årsskiftet en gensidig aftale med den tidligere skoleleder Jakob Søborg, at han fratrådte. Jeg er klar over, at nogle måske sidder med ubesvarede spørgsmål omkring Jakobs fratrædelse, men når man laver en gensidig aftale, så er det juridisk sådan, at ingen af partnerne må tale om detaljerne. Den situation vi stod i, må I ikke være i tvivl om, at begge parter selvfølgelig godt havde været foruden.
Vi fik hurtigt Bente Petersen som konstitueret skoleleder og hun har hjulpet os frem til 31. juli, hvor vores nye skoleleder Vibeke Malmberg er tiltrådt. Tusinde tak for hjælpen til Bente. Det var helt fantastisk, at hun havde lyst til at hjælpe os, selvom hun gik på pension for flere år siden. Vi har været rigtig glade for samarbejdet med Bente, som dog blev stillet overfor en helt ny opgave, da Coronaen meldte sin ankomst. Det blev en ny hverdag for alle, men jeg synes personalet, elever og forældre i et godt samarbejde har løst situationen fint og fået nogle gode læringer med derfra.
Jeg vil nævne nogle af de opgaver som skolebestyrelsen har arbejdet med i året løb. Den opgave der har fyldt mest har været skolelederstillingen. Vi indgik som tidligere nævnt en gensidig aftale med den tidligere skoleleder. Derefter har bestyrelsen været i en proces for at finde en ny skoleleder og sidst i maj indgik vi en aftale med Vibeke Malmberg, hvilket vi er rigtig glade for. Vibeke er en meget erfaren skoleleder og har en stærk lederprofil. Vibeke motiveres af at drive god skole med glade og dygtige børn i et fællesskab med fælles aktiviteter og traditioner. Bestyrelsen håber, at alle tager godt imod Vibeke og at vi får et rigtig godt samarbejde. Velkommen til dig Vibeke.
Udover de mange opgaver der er forbundet med en ansættelsesproces, så har bestyrelsen også deltaget i ansættelse af nye medarbejdere. Derudover har vi deltaget i foreningsnetværket på Røsnæs som RUB har organiseret, vi har deltaget i møder med Kalundborg kommune vedrørende cykelstien, vi har arbejdet med udarbejdelse af principper, vi har organiseret arbejdsdage, rengøringsdage og klargøring af skolen som blandt andet har krævet lidt nytænkning her under Corona. Vi har bidraget til udarbejdelse af budgetter, vi har stået for opsætning af pavilloner herunder undersøgelse af markedet, budgetter og samarbejde med bank. Vi forsøger at markedsføre skolen bedst muligt herunder laver vi en del opslag på fb, henvender os til medierne med nyheder fra Friskolen og senest har vi omdelt flyers. Jeg håber også, at I alle læser vores referater som ligges op på Friskolens hjemmeside. Fremover vil vi som bestyrelsen 2 gange årligt udarbejde et nyhedsbrev som bliver sendt ud via forældreintra.
Der er mange herunder personale, forældre og frivillige som yder en kæmpe indsats på Friskolen på Røsnæs som jeg gerne vil takke. Først og fremmest er det vores dygtige personale. Tak fordi I giver vores børn en tryg og lærerig skoletid, hvor de trives og opnår nogle gode relationer og samtidig opmuntres til at udnytte deres kompetencer bedst muligt. I forstår at omsætte skolens værdigrundlag, så jeg er overbevist om, at vi opnår skolens mål om at få nogle fagligt dygtige, livsduelige unge mennesker som tager del i et forpligtende fællesskab. I fortjener stor ros og en kæmpe anerkendelse for jeres arbejde. Tusinde tak skal I ha´.
Så vil jeg også gerne takke skolebestyrelsen for deres utrættelige arbejdsindsats. Vi har haft rigtig mange og rigtig lange møder, men det har været nogle sunde debatter. Et bestyrelsesmedlem Allan Feldtskov ønsker ikke genvalg, så tak til Allan for samarbejdet. Også tak til Ole Dahl som har været medarbejderrepræsentant i bestyrelsen. Heldigvis er Ole stadig i lærerstaben og samtidig er han forælder på skolen, så vi vil fortsat have stor glæde af Ole og hans bidrag til udviklingen af Friskolen på Røsnæs. Fremover vil det være Vicky Krisanders som er tillidsrepræsentant som deltager i bestyrelsesmøderne.
Endelig så skylder vi de mange frivillige kræfter en kæmpe tak. Med fare for at glemme nogle så våger jeg alligevel pelsen. Min far Mogens og Tonnys far Mogens og alle deres legekammerater. Det er Egen Hansen som primært har hjulpet i udekøkkenet. Det er Morten Saxtoft som kan noget med et stykke værktøj, det er Peter Tim og Mia som har ydet en kæmpe indsats i forbindelse med opsætning af pavillionerne og lægning af fliserne. Det er murer Olsen som har hjulpet med billedkunstlokalet i kælderen, det er Tom og Morten fra Dyrehøj som har lavet en masse med jorden omkring pavillionerne og sået græs, det er fædrene som har sat cykelskuret op, min mor som har lavet en kande kaffe eller 2 og smurt en masse madder som mange af jer sikkert har nydt godt af. Det er Tanja og Kathrine som har stået for det store arbejde med at få skolen klar til skolestart. Tusinde tusinde tak for hjælpen til jer alle sammen. Det er så imponerende hvad man kan skabe i fællesskab og jeg bliver enormt stolt og rørt over at være en del af Friskolens fællesskab.
Vi har også nogle sponsorer som jeg gerne vil takke. Det er Multitech som har ydet et bidrag til billedkunstlokalet i kælderen, det er Tømmermester Allan Abkjær som har ydet et bidrag til vinduer og døre i kælderen, det er Raklevsmedene som har ydet et bidrag de steder der er udført noget med vand. Så er det Pt Beton som jeg også nævnte før, som har stillet maskiner og arbejdskraft til rådighed i forbindelse med opsætning af pavillonerne. Det er CrossFit Kalundborg & Yogastudie som også har givet et bidrag.
Tusinde tak for jeres bidrag. Det betyder mere end I aner, at I støtter Friskolen på Røsnæs og jeg håber inderligt, at alle vores forældre bakker op om vores sponsorer, for det fortjener de.
Også tak til Støtteforeningen for Friskolen på Røsnæs – både bestyrelse og medlemmer. Tak for alle de timer og kræfter I ligger hver især og tak for de bidrag I yder økonomisk. Nogle forældre og bedsteforældre har givet nogle ekstraordinære høje bidrag. Vi respekterer jeres ønske om at være anonyme, men I skal vide, at det betyder virkelig meget for skolen og vores børn, så tusinde tak for det.
Tusinde tak alle sammen fordi I hver især på jeres måde bidrager til Friskolen på Røsnæs. Med Vibeke i spidsen, så glæder jeg mig til de kommende år. Jeg glæder mig til at se børnene udvikle sig, personalet sprudle og forældrene samarbejde om Friskolens fælles mål.
TAK ?
1.Velkomst og sang v/Karin
Karin byder alle velkommen.
2. Valg af dirigent og referent v/Bestyrelsen
Rektor Peter Abildgaard vælges som dirigent og Maria fra skolebestyrelsen er referent.
Der informeres om, at Indkaldelsen til generalforsamlingen er annonceret med 14 dages varsel. Dog er støtteforeningens medlemmer ikke indkaldt pr. email, som kræves ifølge vedtægterne. Dette er der ikke nogen indvendinger til.
3. Formandens beretning v/karin
Karin beretter om det første år, siden Friskolen startede.
Tanken om friskolen;
Den startede længe før skolens første skoledag i August 2018. For 3 år siden gik en initiativgruppe i gang med at arbejde på denne friskole.
5 sep. 2018 var der 105 elever på skolen. Idag har vi 130 elever.
Profil ;
I skolebestyrelsen er der arbejdet meget på, hvilken profil, der ønskes for vores friskole. Gennem billeder viser Karin profilen, som er:
Udeskole med fokus på trivsel og høj faglighed.
Bygninger ;
Inden friskolens start har der været en dialog med kommunen vedr. køb af bygningerne. I sommeren 2018 var en masse forældre, børn og frivillige sammen om at istandsætte den gamle Røsnæs Skole, således at det kunne blive til vores alle sammens friskole. Alle bidrog og der var i høj grad en følelses af fællesskab.
Personale ;
Bestyrelsen har ansat en rekrutteringspartner, som har været med til ansættelsen af den personalegruppe, der er på friskolen. Personalegruppen består af personale fra den gamle Røsnæs Skole samt nye udefra. 1.Skoledag var en fest, som vi alle havde set frem til længe. Der har været stor reklame for Friskolen på mange fronter, hvilket er enormt dejligt.
Kommende projekter;
Af kommende projekter fortæller Karin, at vi er ved at etablere vores udekøkken sammen med Fdf, strandjægerne og Rub, hvor alle har doneret til udekøkkenet. Derudover har vi fået penge fra Folkeoplysningsudvalget og Friluftsrådet. Vi er også igang med at planlægge nye lokaler på friskolen, da vi pr august 2019 kommer en 8. klasse. Skolen er derfor for lille, så vi mangler nogle lokaler. I forhold til de nye lokaler, har vi har kontakt med en arkitekt, som har givet et tilbud på en permanent løsning. Dette er dog en meget dyr løsning. I stedet arbejdes der på at sætte pavilloner op, et modulbyggeri som vil være en permanent løsning. Med denne løsning kan vi i vores eget tempo dele opsætningen op i etaper. Bestyrelsen er igang med at søge om dispensation og godkendelser hos kommunen og banken.
Sponsorer;
Friskolen har forskellige sponsorer. Her i blandt har Refnæs Sparekasse har doneret 100.000 kr til skolen i forbindelse med at de skulle lukke. Derudover har friskolen fået 5000 kr. fra DSV til 3 klassesæt/ sportstrøjer, som børnene kan have på, når de skal til forskellige arrangementer. Friskolen har også et samarbejde med Intersport, hvor man kan bestille en personlig trøje til eleverne. På hjemmesiden kan man læse mere om dette.
Skolemad;
Lene fortæller, at det er muligt at bestille Skolemad til børnene. Friskolen har et
samarbejde med “Fra Chilli til Safran”. Man kan derfor bestille skolemad 4 dage om
ugen til 25 kr. pr dag. Her er der mulighed for varm mad og mere variation i
børnenes mad. På skolens hjemmeside kan man læse meget mere om dette.
Friskolens økonomi;
Karin runder økonomien for Friskolen. Der er i år et underskud på 800.000. Grunden til det store underskud skyldes vores egen succes, da budget er lagt ud for færre elever, end der er i dag på skolen. Skolen har fået statstilskud til 105 elever. Bestyrelsen finder det acceptabelt. Bestyrelsen har været sparsommelige og har prioriteret udgifterne de sidste 3 år. Der har været etableringsomkostninger, som man har når man starter en ny skole op.
4. Ledelsesberetning og tanker om kommende skoleår v/ Jakob
Jakob byder også alle velkommen.
Jakob fortæller, at undervisningen er en kompleks og organisk størrelse og at undervisningen altid er forbundet med risici og forstyrrelser både positivt som negativt. Der har været flere bump på vejen i forhold til internettet, lektionernes længde og skoleplan. Disse er nu blevet ændret og kører nu. Der har været lejrtur, emneuge, fagdage idrætsdage, der er etableret legepatrulje og meget mere.
Der har været en god ramme for første skoleår. Den ramme arbejdes der videre på. D. 3 Maj har personalet en pædagogisk dag, hvor lærerne vil planlægge det næste skoleår. Jakob fortæller, at han siden september har haft forældre til 60 kommende elever til samtale af 1 times varighed, hvilket resulterer i at vi er oppe på 130 elever. Der er kommet 25 elever til siden september. Dette giver også en forstyrrelse for eleverne, hvor personalegruppen har et stort ansvar. Jakob fortæller, at han er meget stolt over personalet på Friskolen.
Medie firmaet AD medier har kontaktet skolen og er nu igang med at lave en film om skolen. Jakob håber derfor at forældrene vil dele den, når den kommer op på Friskolens Facebook side. Der har desværre været 2 opsigelser. I henholdsvis Marts og April måned har Vibeke op og Frank opsagt deres stillinger. Der kommer nu mindst 3 nye ansigter i personalegruppen. Opsigelserne har krævet et stort puslespil, og derfor har det været nødvendigt at lave nye skoleskemaer et par gange. Jakob fortæller, at dette er drømmejobbet for ham. Lysten og motivationen driver ham. Han synes at denne Friskole er et helt unikt og specielt sted.
5. Årsrapport v/ Reisor Inge Linkamp
Inge Linkamp beretter om Friskolens årsrapport, som dækker fra 29/5 2017-31/12 2018. Skolen har været aktiv fra august 2018. Inge gør meget ud af at fortælle, at skolens underskud ikke handler om, hvad der kommer ind og hvad der går ud. Det at skolen har af underskud handler om, at der også skal lægges penge til side til feriepenge mv. Derudover er der kommet yderligere 25 elever til skolen, som skolen ikke har fået statstilskud for. De elever er også forbundet med udgifter. Underskuddet er ikke et udtryk for, at der ikke er penge til at drive skole. Budgettet ser altid anderledes ud, når det er en nystartet skole blandt andet pga de mange etableringsomkostninger. Inge Linkamp finder alle forhold i orden på skolen. Inge Linkamp gennemgår Hoved- og Nøgletal samt hvordan regnskabet er stillet op.
6. Tilsynsførende har ordet v/ Rektor Peter Abildgaard
Peter Abilgaard er til dagligt Rektor på Kalundborg Gymnasium og er friskolens tilsynsførende. Friskolen har haft en indkøringsfase, så Peter begyndte først at komme her i starten af 2019. Peter er ikke færdig med sin rapport, så hans udtalelse i dag er en del rapport, hvor han siger, at Det er hans opfattelse at skolen lægger op til det værdigrundlag, som der lægges til grund for. Han lægger mærke til at, at han kommer til en skole, der allerede ved indgangen repræsentere, hvad den står for – altså at man lægger mærke til, at den har en profil med udeskole og høj faglighed. Friskolen har den rigtige indstilling og den rigtige pædagogik, hvor børnene her på friskolen får en helhedsopfattelse med et samspil mellem naturen, det faglige og fællesskabet. Vores børn på friskolen får lov til at opleve, danne sig indtryk og derefter bruge det i praksis. Han oplever, at der i undervisningen er en differentiering og en helhedsorientering i forhold til børnenes indlæring. Dette foregår socialt og med fokus på samarbejdet. Peter kommer igen til Maj, hvorefter han kan komme med sin fulde indberetning.
7. valg til skolebestyrelse v/Lene
Lene fortæller lidt om skolens bestyrelse. I lang tid har der været rigtig mange møder i bestyrelsen, hvor der har været flere møder om måneden – i hverdagen af kortere varighed og i weekenden af mange timers varighed. Nu er vi kommet på et leje, hvor vi mødes ca 1 gang om måneden af et par timers varighed. Men der er stadig mange projekter og ting, der skal tages hensyn til, hvor det forventes at man som bestyrelsesmedlem lægger mere tid og ressourcer i bestyrelsesarbejdet. Når man sidder i bestyrelsen skal man være indstillet på, at man yderligere får arbejdsopgaver, der kræver ekstra timers arbejde. Hvert år vil der være medlemmer af bestyrelsen på valg. I år er der følgende
bestyrelsesmedlemmer på valg:
Christina Lange – Ønsker genvalg
Maria Schacht Hansen- Ønsker genvalg
Lene Haue – Ønsker genvalg
Tonny Voldby Pedersen- Ønsker genvalg
Jaqueline Hersing- Ønsker IKKE genvalg
Suppleanter
Anders Lejbach- Ønsker genvalg, samt at være bestyrelsesmedlem
Jeanette – Ønsker IKKE genvalg
De medlemmer, der ikke er på valg er: Karin Anholm, Trine Wejlemand, Allan Feldtsov.
Der foretages valg efter foreskrevne regler i Vedtægterne. De 5 der er valgt til bestyrelsen er:
Lene Haue, Anders Lejbach, Maria Schacht Hansen, Christina Lange, Katrine
De 2 der bliver valgt til suppleant er:
Tanja Valentin Jensen og Tonny Voldby Pedersen
8. Støtteforeningen For Friskolen på Røsnæs v/ Joakim
Formand for støtteforeningen Joakim præsentere støtteforeningen, dens formål og året der er gået. Her har de arbejdet med diverse projekter, indsamling af penge via fonde til projekter samt det at finde fodfæste som nyopstået skole. Støtteforeningen har arrangeret en legedag på Røsnæs med musik og diverse leg. De har været meget involveret i renovationen af friskolen, hvor et kæmpe stykke arbejde er udført med en fantastisk støtte fra forældre og andre frivillige. Joakim fortæller lidt om støtteforeningens økonomi samt kontingent. Det er muligt at være medlem ved følgende:
Basis – 200 kr pr. gælder hele husstanden
Fleksibelt – 200 + kr. gælder hele husstanden
Firmasponsorat – 2000 kr.
Enkelt donation – ? kr.
Beløbet overføres på mobilepay 41034.
Medlemmer i støtteforeningens bestyrelse
Joakim Herløv – Næstformand – Ønsker ikke genvalg
Tine Hooge Hvidtfeldt – kasser – Modtager genvalg
Mette Sørensen – Ønsker genvalg
Jeppe – Er ikke på valg
Søren – Hybel – Modtager ikke genvalg
Ane Thunbo – Modtager ikke genvalg
Lars Enøe – Modtager ikke genvalg
Stig Westphal – Modtager ikke genvalg
Lisa Aarestrup – Modtager ikke genvalg
Der foretages nu valg efter foreskrevne regler i vedtægterne.
De 5 der bliver valgt til støtteforeningens bestyrelsen er;
Tine Hooge Hvidtfelt, Mette Sørensen, Signe Lejbach, Morten Saxtoft, Eva Lyng Johansen, Ebbe Erforth Larsen
De 2 der er valgt som suppleanter
Claus Birkemos Jensen, Marie
Mogens Anholm præsenterer Friskolens kommende udekøkken, som er under planlægning. Køkkenet får en samlet pris på ca. 215.000 kr.
9. Dialog og spørgsmål v/ bestyrelsen
Rengøringssituationen bliver drøftet.
Kongstensgården informerer om, at de har grise og gerne vil åbne dørene op for
undervisning af klasser. Mogens anholm fortæller også, at de på deres gård har køer
og kalve, hvor skolen er velkommen til at komme og lærer om dem.
Jeppe Hedegaard Sørensen vælges som Dirigent
1.Velkomst og sang/Karin
Karin indleder med at byde alle velkommen.
Vi synger alle “Det dufter lysegrønt af græs”
Karin præsenterer bestyrelsesmedlemmerne.
2. Præsentation af personale v/Jakob
Jakob præsenterer personalet, der er ansat på nuværende tidspunkt.
Mie Larsen – Børnehave klasselærer. Mie kunne ikke komme i aften.
Charlotte Hooge Børup – Lærer og står for udeskole
Ruth Thomassen – Lærer og står for udeskole
Johannes Ravn – lærer
Ole Dahl – Lærer
Susanne Sønder Andersen – Pædagog
Lene Dørup Olsen – Pædagog
Dorte Christensen – Administrativ medarbejder
Helle Sørensen – Pædagog
Derudover er der rundvisninger og samtaler med interesserede kandidater til at besætte de sidste 3 stillinger.
3. Årsberetning v/Karin
Karin gennemgår årsberetningen. Denne årsberetning kommer på hjemmesiden efter generalforsamlingen.
Karin fortæller om Friskolens profil – at friskolen bliver en skole med fokus på udeskole med trivsel og høj faglighed i centrum.
Dernæst præsenterer Karin vores nye skoleleder Jakob Søborg.
4. Indmeldte elever v/Karin
Vi har lige nu 132 indmeldte elever, hvoraf 105 starter August 2018.
5. Åbningstider og ferier v/ Jakob
Åbningstider SFO
6.15-8.15
12.50-17 (fredag kl 17)
Tiderne vil blive tilpasset efter behovet.
Jakob informerer om, hvordan ferieplanen ser ud.
6. Planlægning af skoleåret v/ Jakob
Jakob præsenterer et foreløbig bud på skoleskemaet. Dagen starter kl 8.20 med morgensang. Skoledagen vil her slutte således:
0 klasse: kl. 13.00 hver dag
Indskolingen: 2 dage kl. 13 og 3 dage til kl. 13.40
Mellemtrinnet: Hver dag kl. 14.35
Udskolingen: 2 dage til kl. 14.35 og 3 dage til kl. 15.15 hver dag
Skolen kommer til at gøre brug af en administrativ platform og en pædagogisk platform: Skoleplan og Office 365.
I forhold til at styrke skole hjemsamarbejdet, har Jacob planer om at komme og besøge hvert enkelt barn og familien på skolen.
7. SFO v/ Lene og Susanne
Lene og Susanne fortæller om, hvad der sker i Sfo’en på nuværende tidspunkt og hvilke tanker og ideer, de har tænkt sig at viderefører på Friskolen. De lægger meget vægt på børnenes udvikling, at de føler sig trygge og hørt/set. Det er okay, at vi ikke er ens, og der skal være plads til os alle sammen. De arbejder meget med de sociale relationer. De går ind for ansvarlighed og det at børnene er med til alle de forskellige ting, såsom at gøre eftermiddagsmaden klar, servere den og rydde op bagefter. Personalet i Sfo’en glæder sig til at få lidt mere tid sammen med børnene, hvor de kan lave nogle spændende aktiviteter, hvor der samtidig er god læring i. Her vil naturen bruges så vidt muligt, hele året. Det kunne være fri leg på den dejlige naturlegeplads, lege og bygge huler i skoven bag skolen og boldspil på multibanen. Der vil blive lavet mad på bål, hvor der snittes og arbejdes med træ. De vil lave små haver, bede og kapilærkasser. Desuden vil der være ture i lokalområdet, hvor de vil plukke årstidens spiselige bær og frugter.
8 Lejrskole v/Ole
Trivsel skabes gennem fællesskab. Store og små arbejder sammen, relationer skabes og børnene oplever tryghed og fællesskab. Friskolen prioriterer derfor:
– en årlig lejrskole
– en studietur udenlands for 8 klasse
Friskolens første lejrskole er d. 19-21 september på Naturskolen på Røsnæs, shelterpladsen. Her skal alle så vidt muligt overnatte.
9. Diverse info: Grønne flag, skolemad og buskort v/Jakob
Jakob fortæller om, hvad det vil sige at være en grøn skole med det grønne flag. Friskolen på Røsnæs har, af friluftsrådet, fået overført Røsnæs skoles anciennitet på det grønne flag.
Firmaet Fra chili til Safran har tilbudt at levere mad til skolen, hvor hvert enkelt barn kan købe en ret til 25 kr. Der vil være mulighed for at bestille fra uge til uge. Der vil være mulighed for at købe et rejsekort for 1810 kr om året (2 zoner). Derudover vil der være refusion fra befordringssekretariatet.
10. Regnskab v./Karin
Karin informerer om, hvordan regnskabet for Friskolen ser ud på nuværende tidspunkt. På nuværende tidspunkt er der omkostninger for 63.000 kr. Bestyrelsen fik generalforsamlingens godkendelse til at erhverve Røsnæs Skole for 200.000 kr.
11. Skolepenge v/Lene
Skolepengene skal betales over 12 rater. Sfo pengene opkræves ligeledes over 12 rater. 1 Rate for de børn, der starter til august 2018 skal indbetales inden 1. maj 2018 på 0516-399852
12. Valg af revisor v/ Karin
Friskolen skal have valgt et revisionsfirma. Det ligger bestyrelsen meget på sinde, at vi støtter det lokale. Vi har valgt revisionsfirmaet Dansk Revision.
13. Valg til skolebestyrelsen for Friskolen på Røsnæs v/Lene
Lene præsenterer skolebestyrelsesarbejdet. Der er møde 1-2 gange om måneden, oftest 5 timers møder. Der bliver uddelegeret arbejdsopgaver, som hver især arbejder med indtil næste gang. Man skal være indstillet på at der vil være meget arbejde de næste måneder indtil skolestart og det første skoleår. Bestyrelsen består af følgende 9 medlemmer: Karin Anholm Jensen Lene Kristina Haue Mette Helene Rasmussen Allan Feldtskov Trine Wejlemand Maria Schacht Jacqueline Hersing Christina Lange Ole Dahl og suppleanterne Tonny Pedersen Anders Lejbach Jeanette Wiberg Hansen.
Der er 4 bestyrelsesmedlemmer der er på valg, hvor alle ønsker genvalg:
Mette Helene Rasmussen
Allen Feldtskov
Karin Anholm
Trine Weilemann
Derudover er der 2 suppleanter, der er på valg.
Tonny Pedersen
Morten Olsen – ønsker ikke genvalg
Der er behov for 1 suppleant yderligere, da Ole Dahl bliver ansat som lærer pr. 1 August 2018.
Alle bestyrelsesmedlemmer samt Tonny pedersen bliver valgt ind. Anders Lejbach og Jeanette Wiberg vælges som suppleanter.
14. Støtteforeningen for Friskolen på Røsnæs v./ Joakim Bestyrelsesformand Joakim præsenterer alle bestyrelsesmedlemmerne i støtteforeningen og fortæller om, hvad det vil sige at være en støtteforening til en friskole.
Kommende aktiviteter, som støtteforeningen planlægger og er med til at planlægge:
Sommerfest – d. 2 Juni 2018
Projekter
Udekøkken og udefysik lokale er de igang med at få etableret
Støtteforeningen er ligeledes i gang med at søge om forskellige fondsmidler til renovation, aktiviteter mv. Støtteforeningen drømmer stort på vegne af børnene og lokalsamfundet. De tænker derfor allerede på fremtidige projekter.
15. Valg til støtteforeningen for friskolen på Røsnæs v/ Joakim Der er 3 bestyrelsesmedlemmer på valg. De 2 ønsker ikke genvalg. Derudover mangler der 2 suppleanter.
Nyvalgt Bestyrelsesmedlem:
Jeppe Hedegård Sørensen – er på genvalg
Stig Westphal
Lars Enøe
Nyvalgt Suppleanter:
Claus Birkemos
Signe Leibach
Revisor:
Elin Anholm
Morten – Revisor suppleant
15. Samarbejde med Røsnæs Skytte- og Gymnastik & Idrætsforening v/ Jette Sandager
Jette fortæller lidt om, hvilket fritidsaktiviteter, der er på Røsnæs. Der lægges meget vægt på at aktiviteten planlægges, så børnene kan gå direkte fra skole til fritidsaktiviteten.
16. Samarbejde med FDF Røsnæs v/ Jaqueline Hersing
Jaqueline fortæller om FDF livet på Røsnæs. De små børn hentes gerne på skolen og følges til Fdf huset.
17. Samarbejde med Røsnæs kirke v/ Tinne Leth
Tinne Leth er kirkesanger og har med Børnearbejdet at gøre. Røsnæs kirke vil meget gerne samarbejde med Friskolen på Røsnæs. Tinne fortæller blandt andet om juniorkonfirmand arbejdet i 3 klasse. Det er på tale, at Tinne skal være en del af morgensamlingen.
18. Vedtægtsændringer v./Karin
Bestyrelsen har sendt vedtægterne ind til undervisningsministeriet. De er kommet tilbage, da der er et par rettelser, for at de kan blive godkendt. Dette orienteres herom.
19. Eventuelt Troels som er bestyrelsesformand for RUB på Røsnæs. Han byder friskolen på Røsnæs velkommen og tilbyder skolen hjælp fra RUB, hvid der er behov for det.