14 maj Generalforsamling den 27. april 2019
1.Velkomst og sang v/Karin
Karin byder alle velkommen.
2. Valg af dirigent og referent v/Bestyrelsen
Rektor Peter Abildgaard vælges som dirigent og Maria fra skolebestyrelsen er referent.
Der informeres om, at Indkaldelsen til generalforsamlingen er annonceret med 14 dages varsel. Dog er støtteforeningens medlemmer ikke indkaldt pr. email, som kræves ifølge vedtægterne. Dette er der ikke nogen indvendinger til.
3. Formandens beretning v/karin
Karin beretter om det første år, siden Friskolen startede.
Tanken om friskolen;
Den startede længe før skolens første skoledag i August 2018. For 3 år siden gik en initiativgruppe i gang med at arbejde på denne friskole.
5 sep. 2018 var der 105 elever på skolen. Idag har vi 130 elever.
Profil ;
I skolebestyrelsen er der arbejdet meget på, hvilken profil, der ønskes for vores friskole. Gennem billeder viser Karin profilen, som er:
Udeskole med fokus på trivsel og høj faglighed.
Bygninger ;
Inden friskolens start har der været en dialog med kommunen vedr. køb af bygningerne. I sommeren 2018 var en masse forældre, børn og frivillige sammen om at istandsætte den gamle Røsnæs Skole, således at det kunne blive til vores alle sammens friskole. Alle bidrog og der var i høj grad en følelses af fællesskab.
Personale ;
Bestyrelsen har ansat en rekrutteringspartner, som har været med til ansættelsen af den personalegruppe, der er på friskolen. Personalegruppen består af personale fra den gamle Røsnæs Skole samt nye udefra. 1.Skoledag var en fest, som vi alle havde set frem til længe. Der har været stor reklame for Friskolen på mange fronter, hvilket er enormt dejligt.
Kommende projekter;
Af kommende projekter fortæller Karin, at vi er ved at etablere vores udekøkken sammen med Fdf, strandjægerne og Rub, hvor alle har doneret til udekøkkenet. Derudover har vi fået penge fra Folkeoplysningsudvalget og Friluftsrådet. Vi er også igang med at planlægge nye lokaler på friskolen, da vi pr august 2019 kommer en 8. klasse. Skolen er derfor for lille, så vi mangler nogle lokaler. I forhold til de nye lokaler, har vi har kontakt med en arkitekt, som har givet et tilbud på en permanent løsning. Dette er dog en meget dyr løsning. I stedet arbejdes der på at sætte pavilloner op, et modulbyggeri som vil være en permanent løsning. Med denne løsning kan vi i vores eget tempo dele opsætningen op i etaper. Bestyrelsen er igang med at søge om dispensation og godkendelser hos kommunen og banken.
Sponsorer;
Friskolen har forskellige sponsorer. Her i blandt har Refnæs Sparekasse har doneret 100.000 kr til skolen i forbindelse med at de skulle lukke. Derudover har friskolen fået 5000 kr. fra DSV til 3 klassesæt/ sportstrøjer, som børnene kan have på, når de skal til forskellige arrangementer. Friskolen har også et samarbejde med Intersport, hvor man kan bestille en personlig trøje til eleverne. På hjemmesiden kan man læse mere om dette.
Skolemad;
Lene fortæller, at det er muligt at bestille Skolemad til børnene. Friskolen har et
samarbejde med “Fra Chilli til Safran”. Man kan derfor bestille skolemad 4 dage om
ugen til 25 kr. pr dag. Her er der mulighed for varm mad og mere variation i
børnenes mad. På skolens hjemmeside kan man læse meget mere om dette.
Friskolens økonomi;
Karin runder økonomien for Friskolen. Der er i år et underskud på 800.000. Grunden til det store underskud skyldes vores egen succes, da budget er lagt ud for færre elever, end der er i dag på skolen. Skolen har fået statstilskud til 105 elever. Bestyrelsen finder det acceptabelt. Bestyrelsen har været sparsommelige og har prioriteret udgifterne de sidste 3 år. Der har været etableringsomkostninger, som man har når man starter en ny skole op.
4. Ledelsesberetning og tanker om kommende skoleår v/ Jakob
Jakob byder også alle velkommen.
Jakob fortæller, at undervisningen er en kompleks og organisk størrelse og at undervisningen altid er forbundet med risici og forstyrrelser både positivt som negativt. Der har været flere bump på vejen i forhold til internettet, lektionernes længde og skoleplan. Disse er nu blevet ændret og kører nu. Der har været lejrtur, emneuge, fagdage idrætsdage, der er etableret legepatrulje og meget mere.
Der har været en god ramme for første skoleår. Den ramme arbejdes der videre på. D. 3 Maj har personalet en pædagogisk dag, hvor lærerne vil planlægge det næste skoleår. Jakob fortæller, at han siden september har haft forældre til 60 kommende elever til samtale af 1 times varighed, hvilket resulterer i at vi er oppe på 130 elever. Der er kommet 25 elever til siden september. Dette giver også en forstyrrelse for eleverne, hvor personalegruppen har et stort ansvar. Jakob fortæller, at han er meget stolt over personalet på Friskolen.
Medie firmaet AD medier har kontaktet skolen og er nu igang med at lave en film om skolen. Jakob håber derfor at forældrene vil dele den, når den kommer op på Friskolens Facebook side. Der har desværre været 2 opsigelser. I henholdsvis Marts og April måned har Vibeke op og Frank opsagt deres stillinger. Der kommer nu mindst 3 nye ansigter i personalegruppen. Opsigelserne har krævet et stort puslespil, og derfor har det været nødvendigt at lave nye skoleskemaer et par gange. Jakob fortæller, at dette er drømmejobbet for ham. Lysten og motivationen driver ham. Han synes at denne Friskole er et helt unikt og specielt sted.
5. Årsrapport v/ Reisor Inge Linkamp
Inge Linkamp beretter om Friskolens årsrapport, som dækker fra 29/5 2017-31/12 2018. Skolen har været aktiv fra august 2018. Inge gør meget ud af at fortælle, at skolens underskud ikke handler om, hvad der kommer ind og hvad der går ud. Det at skolen har af underskud handler om, at der også skal lægges penge til side til feriepenge mv. Derudover er der kommet yderligere 25 elever til skolen, som skolen ikke har fået statstilskud for. De elever er også forbundet med udgifter. Underskuddet er ikke et udtryk for, at der ikke er penge til at drive skole. Budgettet ser altid anderledes ud, når det er en nystartet skole blandt andet pga de mange etableringsomkostninger. Inge Linkamp finder alle forhold i orden på skolen. Inge Linkamp gennemgår Hoved- og Nøgletal samt hvordan regnskabet er stillet op.
6. Tilsynsførende har ordet v/ Rektor Peter Abildgaard
Peter Abilgaard er til dagligt Rektor på Kalundborg Gymnasium og er friskolens tilsynsførende. Friskolen har haft en indkøringsfase, så Peter begyndte først at komme her i starten af 2019. Peter er ikke færdig med sin rapport, så hans udtalelse i dag er en del rapport, hvor han siger, at Det er hans opfattelse at skolen lægger op til det værdigrundlag, som der lægges til grund for. Han lægger mærke til at, at han kommer til en skole, der allerede ved indgangen repræsentere, hvad den står for – altså at man lægger mærke til, at den har en profil med udeskole og høj faglighed. Friskolen har den rigtige indstilling og den rigtige pædagogik, hvor børnene her på friskolen får en helhedsopfattelse med et samspil mellem naturen, det faglige og fællesskabet. Vores børn på friskolen får lov til at opleve, danne sig indtryk og derefter bruge det i praksis. Han oplever, at der i undervisningen er en differentiering og en helhedsorientering i forhold til børnenes indlæring. Dette foregår socialt og med fokus på samarbejdet. Peter kommer igen til Maj, hvorefter han kan komme med sin fulde indberetning.
7. valg til skolebestyrelse v/Lene
Lene fortæller lidt om skolens bestyrelse. I lang tid har der været rigtig mange møder i bestyrelsen, hvor der har været flere møder om måneden – i hverdagen af kortere varighed og i weekenden af mange timers varighed. Nu er vi kommet på et leje, hvor vi mødes ca 1 gang om måneden af et par timers varighed. Men der er stadig mange projekter og ting, der skal tages hensyn til, hvor det forventes at man som bestyrelsesmedlem lægger mere tid og ressourcer i bestyrelsesarbejdet. Når man sidder i bestyrelsen skal man være indstillet på, at man yderligere får arbejdsopgaver, der kræver ekstra timers arbejde. Hvert år vil der være medlemmer af bestyrelsen på valg. I år er der følgende
bestyrelsesmedlemmer på valg:
Christina Lange – Ønsker genvalg
Maria Schacht Hansen- Ønsker genvalg
Lene Haue – Ønsker genvalg
Tonny Voldby Pedersen- Ønsker genvalg
Jaqueline Hersing- Ønsker IKKE genvalg
Suppleanter
Anders Lejbach- Ønsker genvalg, samt at være bestyrelsesmedlem
Jeanette – Ønsker IKKE genvalg
De medlemmer, der ikke er på valg er: Karin Anholm, Trine Wejlemand, Allan Feldtsov.
Der foretages valg efter foreskrevne regler i Vedtægterne. De 5 der er valgt til bestyrelsen er:
Lene Haue, Anders Lejbach, Maria Schacht Hansen, Christina Lange, Katrine
De 2 der bliver valgt til suppleant er:
Tanja Valentin Jensen og Tonny Voldby Pedersen
8. Støtteforeningen For Friskolen på Røsnæs v/ Joakim
Formand for støtteforeningen Joakim præsentere støtteforeningen, dens formål og året der er gået. Her har de arbejdet med diverse projekter, indsamling af penge via fonde til projekter samt det at finde fodfæste som nyopstået skole. Støtteforeningen har arrangeret en legedag på Røsnæs med musik og diverse leg. De har været meget involveret i renovationen af friskolen, hvor et kæmpe stykke arbejde er udført med en fantastisk støtte fra forældre og andre frivillige. Joakim fortæller lidt om støtteforeningens økonomi samt kontingent. Det er muligt at være medlem ved følgende:
Basis – 200 kr pr. gælder hele husstanden
Fleksibelt – 200 + kr. gælder hele husstanden
Firmasponsorat – 2000 kr.
Enkelt donation – ? kr.
Beløbet overføres på mobilepay 41034.
Medlemmer i støtteforeningens bestyrelse
Joakim Herløv – Næstformand – Ønsker ikke genvalg
Tine Hooge Hvidtfeldt – kasser – Modtager genvalg
Mette Sørensen – Ønsker genvalg
Jeppe – Er ikke på valg
Søren – Hybel – Modtager ikke genvalg
Ane Thunbo – Modtager ikke genvalg
Lars Enøe – Modtager ikke genvalg
Stig Westphal – Modtager ikke genvalg
Lisa Aarestrup – Modtager ikke genvalg
Der foretages nu valg efter foreskrevne regler i vedtægterne.
De 5 der bliver valgt til støtteforeningens bestyrelsen er;
Tine Hooge Hvidtfelt, Mette Sørensen, Signe Lejbach, Morten Saxtoft, Eva Lyng Johansen, Ebbe Erforth Larsen
De 2 der er valgt som suppleanter
Claus Birkemos Jensen, Marie
Mogens Anholm præsenterer Friskolens kommende udekøkken, som er under planlægning. Køkkenet får en samlet pris på ca. 215.000 kr.
9. Dialog og spørgsmål v/ bestyrelsen
Rengøringssituationen bliver drøftet.
Kongstensgården informerer om, at de har grise og gerne vil åbne dørene op for
undervisning af klasser. Mogens anholm fortæller også, at de på deres gård har køer
og kalve, hvor skolen er velkommen til at komme og lærer om dem.